EjendomsWatch

Lokalpolitikere ser mulighed for benzinbilfri zoner flere steder i København

Forskellige københavnske politikere mener, at det giver mening med nye nulemissionszoner flere steder i hovedstaden.

Trianglen i København | Foto: Tidsvilde Stine/Ritzau Scanpix

Tirsdag landede en ny politisk aftale, der gør det muligt for kommuner inden for en overskuelig fremtid at oprette såkaldte nulemissionszoner, og forskellige københavnske lokalpolitikere har allerede ideer til flere steder i byen, hvor de kan placeres.

Det fremgår af en artikel i Berlingske.

Overborgmester Lars Weis (S) peger på, at det mest nærliggende sted at begynde er Københavns gamle bykerne – den såkaldte Milddelalderby – mens Enhedslistens spidskandidat til det kommende kommunalvalg, Line Barfod, foruden denne lokation også nævner området rundt om Blågårds Plads på Indre Nørrebro samt området omkring Trianglen og Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro som oplagte steder.

"Vi har fra Københavns side efterspurgt nulemissionszoner i flere år og muligheden for at indføre det. Det er klart, at det bliver en væsentlig del af både vores grønne omstilling, men også for at nedbringe luftforureningen, som er et stort problem med i København," udtaler hun.

SF og de Radikale på Københavns Rådhus peger ifølge avisen på nogle af de samme områder som oplagte steder at indføre nulemissionszonerne, som medfører, at der ikke må kører biler med forbrændingsmotor.

Som MobilityWatch har beskrevet mangler partierne bag aftalen endnu at blive enig om en model for, hvilke kriterier der skal til for at kunne oprette en nulemissionszoner, og hvilke undtagelses- og dispensationsmuligheder de skal indeholde.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MobilityWatch)

Rødt flertal klar med aftale om grønnere byzoner

Regeringen vil have mere natur i byerne – og udvikle lufthavn og Lynetteholm 

Mere fra EjendomsWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier