Branche-talerør kritiserer genåbningsplan: Uforståeligt at udskyde handel til efter påske

Hos Ejendomdanmark finder man det "uforståeligt", at shoppingcentrene ifølge den nye genåbningsaftale ikke kan åbne før en af årets travleste handelsperioder, påsken. Ifølge adm. direktør venter der "et gigantisk økonomisk oprydningsarbejde" som følge af det seneste års restriktioner.
Lyngby Storcenter, der er ejet af Danske Shoppingcentre, må ligesom de øvrige af landets centre vente til efter påske med at slå dørene op på ny. | Foto: Mogens Flindt
Lyngby Storcenter, der er ejet af Danske Shoppingcentre, må ligesom de øvrige af landets centre vente til efter påske med at slå dørene op på ny. | Foto: Mogens Flindt

For lidt og for sent. Sådan kan Ejendomdanmarks reaktion på den netop vedtagne genåbningsaftale for detailhandlen i de danske indkøbscentre opsummeres.

Den nye genåbningsaftale, der blev indgået af et bredt politisk flertal sent mandag, betyder bl.a., at indkøbscentre, stormagasiner og arkader på op til 15.000 kvm får lov til at slå dørene op igen omkring 13. april, mens de større må vente en uge længere.

I skyggen af kritikken roser ejendomsbranchens interesseorganisation det brede flertal blandt beslutningstagerne for at have skabt en vis klarhed med den offentliggjorte genåbningsplan, men herefter vendes tommelfingeren nedad.

"Det er uforståeligt for os, at shoppingcentrene ikke kan åbne tidligere og dermed være med til at sprede påskehandelen på en kontrolleret og sikker måde," siger Jannick Nytoft, adm. direktør hos Ejendomdanmark i en pressemeddelelse.

"Vi håber, at genåbningen sker i dialog med virkeligheden – så vi kan få økonomien i store og små butikker i gang igen. Der forestår samtidig et gigantisk økonomisk oprydningsarbejde efter det sidste år. Vi skal have gang i erhvervslivets vækst og den opgave skal vi allerede begynde at drøfte nu."

Tidligere på måneden advarede landets største centeroperatør, Danske Shoppingcentre, mod at holde butikkerne lukket hen over påsken, der er årets næststørste handelsperiode.

"Hvis vi ender i en situation, hvor vi ikke får lov at åbne før påske, så kommer vi til at se en bølge af konkurser," lød det fra adm. direktør Jesper Faurholdt, der kaldte det "tåbeligt" ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv ikke at sprede de mange købelystne danskere ud i flere butikker.

Hjælpepakker forlænges til 30. juni i genåbningsaftale

Mindre indkøbscentre kan slå dørene op fra 13. april

Landets største centeroperatør advarer: Rædselsfuldt år kan kulminere til påske 

Udlejere efterlyser corona-genåbning med flere butikker herunder storcentre 

Ejendomdanmark: Restancetal falder men butikkerne er mere presset end i foråret 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også