Nyt udvalg skal gøre det nemmere at komme ind på andelsboligmarkedet

Regeringen har nedsat et udvalg, der skal se på mulighederne for at gøre det økonomisk mere overkommeligt for almindelige danskere at købe en andelsbolig.
Christiansborg i København. | Foto: Niels Christian Vilmann//Ritzau Scanpix
Christiansborg i København. | Foto: Niels Christian Vilmann//Ritzau Scanpix

Andelsboligmarkedet udgør en betydelig del af boligmarkedet i de største danske byer, men det er ikke alle almindelige lønmodtagere, som længere har adgang til det pga. de høje andelspriser.

Både Nordea, Sydbank og Arbejdernes Landsbank har tidligere over for DR givet udtryk for, at de er bekymrende for høje valuar-vurderinger af andelsboliger.

Arbejdernes Landsbank er den bank i Danmark med flest udlån til andelsboliger. Banken har vurderet, at hver tredje andelsbolig, der er vurderet af en valuar, er værdiansat højere, end hvad banken selv vil låne ud til.

Det vil regeringen nu gøre noget ved, skriver erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en pressemeddelelse.

Derfor nedsætter regeringen et udvalg, som skal gennemgå og vurdere muligheder for ændringer af rammerne for finansiering af andelsboliger, så det bliver økonomisk overkommeligt for almindelige lønmodtagere at komme ind på markedet.

"Min kollega, boligminister Kaare Dybvad, indgik i januar en god aftale, der bremser op for kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger. Det er vigtigt for regeringen, at boligmarkedet er tilgængeligt for de mange, og ikke kun dem med de højeste indkomster, uanset boligform," skriver ministeren i meddelelsen.

"Jeg er derfor glad for at kunne nedsætte et udvalg, som opfølgning på boligministerens aftale, der skal gennemgå og vurdere mulige ændringer af finansieringsregler på andelsboligområdet med henblik på at gøre adgangen til andelsboliger mere økonomisk overkommelig. Jeg ser frem til at modtage udvalget rapport senere på året," fortsætter han.

Udvalget er en del af regeringens beslutning om at undgå, at kortsigtede ejendomsinvestorer skruer huslejerne kraftigt op på det danske boligmarked.

I januar i år indgik boligminister Kaare Dybvad "Aftale om initiativer mod kortsigtede investeringer i private lejeboliger" sammen med Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti.

Klumme: Polariseringen på det danske boligmarked fortsætter

Ejendomsinvestorer forudser skærpet appetit på andelsboliger efter boligindgreb

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også