Borgmester betakker sig for at lægge jord til datacentre

Mange af landets kommuner har i de seneste år kæmpet ivrigt for at få et såkaldt datacenter til deres område. Nu melder nordsjællandsk kommune sig ud af ræset. "Vi vil holde fast i vores vision", siger borgmester til Frederiksborg Amts Avis.
Indenfor i Facebooks nye datacenter i Odense. Her ses et netværksrum, hvor servere internt på datacentret kommunikerer med hinanden. | Foto: Jacob Ehrbahn / Politiken / Ritzau Scanpix
Indenfor i Facebooks nye datacenter i Odense. Her ses et netværksrum, hvor servere internt på datacentret kommunikerer med hinanden. | Foto: Jacob Ehrbahn / Politiken / Ritzau Scanpix

Datacentre for store techvirksomheder som Facebook, Google og Apple får meget omtale i medierne, men de er ikke alles kop te.

I Hillerød Kommune har man netop vedtaget en strategi om ikke at sælge ledig kommunal erhvervsjord til datacentre, skriver Frederiksborg Amts Avis.

"Hillerød er blevet så attraktiv, at vi godt kan sige, hvad vi helst vil have af virksomheder. Vi vil gerne gå efter noget andet end datacentre og holde fast i vores vision om virksomheder, som har med life science at gøre, når vi sælger erhvervsjord," siger Kirsten Jensen (S), borgmester i Hillerød, til avisen.

Beslutningen kommer, fremgår det, efter Hillerød Kommune har fået en henvendelse fra Invest in Denmark, der er en organisation under Udenrigsministeriet, som blandt andet arbejder for at få udenlandske investeringer til Danmark.

Datacentre er blevet hyppigt omtalt på EjendomsWatch og i mange af landets øvrige medier i de seneste år – både på godt og på ondt.

I 2018 offentliggjorde Google planerne om et 46.000 kvm stort datacenter i Fredericia, mens både Apple og Facebook i 2019 droppede storstilede datacenter-planer i henholdsvis Aabenraa og Esbjerg.

Google investerer i fem solcelleparker i Danmark

Apple dropper datacenter ved Aabenraa

Kæmpe Facebook-byggeri under anklage: Nu går Skat ind i sagen

Esbjergs borgmester efter Facebooks exit: "Vi kunne ikke have gjort noget anderledes"

Facebook dropper datacenter i Esbjerg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også