Apple dropper datacenter ved Aabenraa

Apple havde planer om datacentre ved både Aabenraa og Viborg, men satser nu kun på Viborg. En 285 hektar grund i Sønderjylland skal nu finde andre formål.
Foto: Apple
Foto: Apple
AF RITZAU

Apple har besluttet at droppe byggeriet af et stort datacenter uden for Aabenraa i Sønderjylland. 

Det oplyser Aabenraa Kommune i en pressemeddelelse.

Planerne om at bygge et datacenter i Kassø ved Aabenraa på en 285 hektar grund kom frem i 2017. 

Aabenraa Kommune er overrasket over beslutningen fra Apple. Det fortæller Stig Isaksen, der er direktør for kultur, miljø og erhverv i kommunen. 

"Det kommer fuldstændigt uventet for os, at Apple i dag på et telefonmøde orienterer os om, at man ønsker at afhænde sin byggegrund." 

"Aabenraa Kommune har arbejdet med Apple i lang tid for at skabe grobund for et af verdens største datacentre," siger han i pressemeddelelsen. 

Apple vil sælge grunden, hvor datacentret skulle have ligget. Aabenraa Kommune vil forsøge at hjælpe med at finde en køber. 

Apple er sideløbende i gang med at bygge et datacenter i Viborg. Det har tidligere været meldt ud, at det skal åbne i 2019.

Det er anden gang på tre måneder, at en stor amerikansk it-gigant indstiller planer om et datacenter i Danmark. 

I marts droppede Facebook et datacenter i Esbjerg, men det amerikanske selskab er fortsat ved at opføre et datacenter i Odense. 

Desuden har Google købt en grund i Kassø ved Aabenraa, hvor der også planlægges et datacenter.

Esbjergs borgmester efter Facebooks exit: "Vi kunne ikke have gjort noget anderledes"

Google bygger datacenter på 46.000 kvm i Fredericia

Google og Apple bliver datacenter-naboer i Aabenraa

Facebook bekræfter kæmpe datacenter i Odense 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også