Kontorhotel modtager tocifret millioninvestering

Danske Weoffices, der udlejer kontorlokaler, modtager over de kommende år en tocifret millioninvestering fra et selskab i Singapore. Planen er nu at åbne ti afdelinger i hele landet.
Foto: PR
Foto: PR

Det danske kontorhotel Weoffices, der åbnede i sommeren 2016, modtager over de kommende tre år en tocifret millioninvestering fra det Singapore-ejede Goldbell Group, skriver Børsen.

Det præcise beløb oplyses ikke, men tre fjerdedele af pengene bliver indskudt i Weoffices med det samme, mens den resterende fjerdedel kommer ad to omgange i 2018 og 2019, skriver mediet. Weoffices åbnede sit første kontorhotel på Christianshavn den 1. august sidste år, og som følge af investeringen overtager Goldbell Group 30 pct. af Weoffices.

"Det betyder rigtig meget for os. Det giver os mulighed for at udføre planen om at blive landsdækkende," siger Malthe Vad, stifter af Weoffices, til Børsen. Som en del af stifterens plan skal der åbnes ti afdelinger i landets største byer, hvorefter forretningen skal udvides til resten af Norden.

Greenhub Suited Offices, der er delvist ejet af Goldbell Group og desuden har erfaring med at drive kontorhoteller i Singapore, har også del i investeringen. Goldbell Groups plan er at frasælge sin andel i det danske kontorhotel, når den sidste del af investeringen er betalt i 2019.

Globale virksomheder booker sig ind på kontorhoteller

Thylander lancerer kontorhotel med nyt koncept 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også