EjendomsWatch

Kulturhovedstad sender turisme på rekordkurs i Aarhus

Titlen som kulturby har ifølge turistdirektør en stor del af æren for, at Aarhus har udsigt til turistrekord.

Foto: Mathilde Bech/Jyllands-Posten

Når Aarhus lørdag aften springer ud som europæisk kulturhovedstad, er det samtidig begyndelsen på et rekordår for byens turisterhverv.

"Det bliver et rekordår for turismen i Aarhus. Vi har været på en god vækstrejse, men der er ingen tvivl om, at vi slår alle rekorder i 2017," siger direktør Peer H. Kristensen, Visit Aarhus.

Aarhus er udnævnt som europæisk kulturhovedstad, og det er ifølge turistdirektøren en stor del af forklaringen på den boomende turisme.

Han venter, at antallet af overnatninger i Aarhus stiger fra godt en million sidste år til 1,2 millioner i år.

Dermed vil antallet af overnatninger være fordoblet siden 2012.

Også fra søsiden vælter det ind med gæster i landets næststørste by.

Antallet af krydstogtskibe, der anløber havnen i Aarhus, vokser fra 29 skibe med 70.000 passagerer sidste år til 36 krydstogtskibe med 90.000 passagerer i år.

Og turistdirektøren er ikke i tvivl om, at fremgangen i høj grad kan tilskrives kulturhovedstaden.

"Jeg tror ikke, at det havde kunnet lade sig gøre at flytte os så langt vækstmæssigt, hvis det ikke var for kulturåret."

"Det er et brand, der er kendt ude i verden, og som vi har brugt til at tiltrække konferencer og krydstogtskibe," siger Peer H. Kristensen.

Udfordringen består ifølge turistdirektøren i at holde dampen oppe, når røgen efter kulturåret har lagt sig.

"Vi har haft fokus på at sætte Aarhus på kortet. Og det er jo Aarhus, der er her, når kulturbyen forsvinder. Det gør, at vi tror på, at den vækstrejse, vi har sat byen på, vil fortsætte de næste mange år," siger Peer H. Kristensen.

Byen Liverpool var europæisk kulturhovedstad i 2008.

Og det har i den grad givet den engelske havneby medvind, lyder det fra direktør Claire McColgan fra organisationen Culture Liverpool.

"Byen er et helt andet sted, end vi var før kulturbyåret. Vi har haft fremgang i antallet af turister. Vi har haft stigende investeringer i kulturlivet og i byen generelt."

"Men vigtigst af alt, så har det stivet byens selvopfattelse af. Vi har en helt anden selvtillid i dag, end vi havde før."

"Vi har kapaciteten - og modet - til at binde an med arrangementer i en skala, som ville have været utænkelig før," siger Claire McColgan.

Hun har et godt råd til aarhusianerne:

"Det kommer ikke til at ske igen. Så nyd det, mens det står på," siger Claire McColgan.

Planerne for nyt Aarhus-tårn laves om

Aarhus-rådgivere vinder milliardprojekt på universitetsområde 

Arkitekter vinder milliardprojekt i Aarhus ved at vælge enkelthed

Aarhus-direktør: "Vi er 100 år efter udviklingen i København"  

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 25: Sommernerver

Rentestigninger og øget inflation smitter også af på ejendomsmarkedet, og i ugens løb har flere vægtige aktører i branchen forsøgt at mane til besindighed. Ingen grund til panik, endnu i hvert fald.

Medie: Nervøse investorer sår tvivl om milliardhandler

To konkrete ejendomshandler til flere milliarder risikerer ifølge mediet Insidebusiness at falde på gulvet, efter at en række danske og udenlandske investorer har gransket aktiverne og fundet prisen alt for høj i et økonomisk klima præget af usikkerhed og nervøsitet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier