Ejendomsselskab opfører 130 boliger i Kolding

Ejendomsselskabet C-Bolig vil bygge 120-130 boliger i ny bydel i Nr. Bjert på sine to nyindkøbte grunde.

En købsaftale mellem ejendomsselskabet C-Bolig og Kolding Komune omkring to grunde er faldet på plads, og selskabet er derfor klar til at realisere sine planer i ny bydel i Nr. Bjert. Her skal der bygges 120-130 lejligheder.

C-Bolig vil som udgangspunkt bygger 13 såkaldte punkthuse i to etager, hvor hvert hus vil rumme mellem 4-6 lejligheder. De 13 punkthuse bliver placeret på de to grunde, som ejendomsselskabet netop har købt af Kolding Kommune for 14,7 mio. kr.

"Vi har i forvejen ejendomme i Kolding, og beliggenheden i Nr. Bjert er god. Vi ser selvfølgelig på områder, hvor vi ved, at folk gerne vil bo. Området her er tæt på både motorvej, indkøb, børnehave og en god skole, så jeg er ikke i tvivl om, at stedet er attraktivt. Byggeriet bliver for både unge og ældre, enlige og par med børn," udtaler Leo Bruun, der er arkitekt i C-Bolig, i en pressemeddelelse.

C-Bolig er en del af ejendomsselskabet KLH-gruppen, der har hjemsted i Hedensted, og som gennem 20 år har udviklet, bygget og udlejet nye og eksisterende ejendomme i det østjyske område.

Populært område

Ifølge By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune er den nye bydel i Nr. Bjert allerede blevet et populært sted. Og der bliver bygget endnu mere på.

For der kommer også en udstykning med parcelhusgrunde, hvor køberne ifølge pressemeddelelsen står i kø for at få lov til at erhverve sig de 25 parcelhusgrunde, der kommer til salg i foråret 2017.

"Med C-Boligs nye udlejningsboliger får vi et meget bredt boligtilbud i et område, hvor vi mærker en stor interesse. Det er vigtigt for os, at vi har en bred pallette af muligheder, så vi kan følge med den store efterspørgsel efter boliger vi oplever i Kolding helt generelt," udtaler områdechef i By- og Udviklingsforvaltningen, Merete Dissing, i pressemeddelelsen.

Projektsalg til Vejen-højhus kommer godt fra start

Kolding-rigmand bygger kompleks med 43 boliger

Kun én protest mod Kolding-højhus i 19 etager 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også