
Aberdeen Asset Management, der forvalter for omkring 39 mia. kr. i bl.a.ejendomme i Danmark, har ansat 47-årige Kenn P. Jacobsen til at stå i spidsen for projektudvikling hos Aberdeen, meddeler selskabet.
Kenn P. Jacobsen er uddannet bygningsingeniør og kommer fra en kortvarig ansættelse hos TK Development og var før det i en årrække hos ejendomsforvalteren Deas.
"Vi er glade for at få tilknyttet Kenn og hans stærke kompetencer til projektafdelingen og hele vores organisation. Jeg kender Kenn fra tidligere samarbejde som en professionel og kundeorienteret rådgiver, og jeg er sikker på, at han vil styrke vores team”, udtaler Bjarke Cloos, chef for ejendomsforvaltning hos Aberdeen Asset Management, i meddelelsen.
I sin nye funktion hos Aberdeen Asset Management skal Kenn P. Jacobsen trække på kombinationen af ledelseserfaring og et dybt kendskab til alle aspekter af ejendomsudvikling, hedder det.
Kenn P. Jacobsen havde sin første arbejdsdag hos Aberdeen 1. november.
Mere fra EjendomsWatch
Trecifret millionkøb åbner for boligprojekt: Britisk investor varsler "større pipeline"
Med købet af en flerbrugerejendom vest for København går London-baseret milliardinvestor ind på det nordiske boligmarked. Planen er bl.a. at opføre et trecifret antal nye enheder på matriklen, fortæller investeringsansvarlig til EjendomsWatch og giver udtryk for yderligere sult i Danmark. McDonald’s-koryfæ er sælger.