Ejendomsinvestorer køber majoritet i Danmarks Skibskredit

Pensionskasser køber sammen med kapitalfond 72 pct. af aktierne fra Nationalbanken, A.P. Møller-Mærsk samt to banker.
Danmarks Skibskredit er et skibsfinansieringsinstitut, og finansierer skibe for danske og udenlandske rederier. Danmarks Skibskredit havde medio 2016 et udlån på 40 mia. kr fordelt på 445 skibe og en egenkapital på 10 mia. kr efter overførsel af periodens resultat efter skat. | Foto: Maersk Line
Danmarks Skibskredit er et skibsfinansieringsinstitut, og finansierer skibe for danske og udenlandske rederier. Danmarks Skibskredit havde medio 2016 et udlån på 40 mia. kr fordelt på 445 skibe og en egenkapital på 10 mia. kr efter overførsel af periodens resultat efter skat. | Foto: Maersk Line
AF RITZAU FINANS

Pensionskasserne PFA og PKA køber sammen med kapitalfonden Axcel 72 pct. af Danmarks Skibskredit fra storaktionærerne Danske Bank, Danmarks Nationalbank, A.P. Møller-Mærsk og Nordea Bank.

Det fremgår af en meddelelse.

Handelen værdisætter selskabet til 4722 mio. kr.

"Storaktionærerne har i samarbejde med Danmarks Skibskredit foretaget en bred og grundig strategisk undersøgelse og har været i dialog med flere interesserede parter."

"Det er min vurdering, at Danmarks Skibskredit med Axcel, PFA og PKA vil få en særdeles stærk ejerkreds, som kan støtte op om selskabet og accelerere den fortsatte udvikling af skibsfinansieringsvirksomheden til glæde for medarbejderne, kunderne og samarbejdspartnere," udtaler bestyrelsesformand for Danmarks Skibskredit, Peter Lybecker, i meddelelsen.

Juridisk slagsmål omkring PFA's milliardkøb af ejendomme spidser til

Salget er et resultat af den strategiske undersøgelse, som Danmarks Skibskredit igangsatte i juni sidste år med forskellige udviklingsscenarier.

De øvrige A-aktionærer i Danmarks Skibskredit bliver tilbudt at sælge deres A-aktier til samme pris og på samme vilkår, som storaktionærerne opnår.

Det tilbud ventes fremsat i første halvdel af oktober 2016.

Bestyrelsen for Danmarks Skibskredit har noteret sig, at pris og vilkår anses for tilfredsstillende

Den Danske Maritime Fond, som ejer samtlige B-aktier i Danmarks Skibskredit, der udgør 10 pct. af selskabets samlede aktiekapital, har en særlig tilknytning til Danmark Skibskredit og ønsker derfor at være en del af det fremtidige ejerskab sammen med de nye ejere.

Overdragelsen af aktierne i Danmarks Skibskredit er betinget af godkendelse fra Finanstilsynet og godkendelse fra relevante konkurrencemyndigheder.

Overdragelsen ventes endeligt gennemført i løbet af 2016.

Ejendomme tynger afkastet hos PFA

Lego-arving investerer i Vejle med PFA som partner

PKA finder modtræk til øget konkurrence på ejendomsmarkedet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også