Pensionskasser investerer i ny retsbygning

Når den nye bygning til Retten i Svendborg tages i brug, er det et offentlig-privat partnerskab (OPP), som står bag. Det skriver ejendomsforvaltningsselskabet Deas i en pressemeddelelse.
Deas er del af det konsortium, der står bag projektet. Udover Deas består konsortiet af entreprenør- og ejendomsudviklingskoncernen CASA samt investorerne Pensiondanmark, PKA og Sampension.
"Retten i Svendborg er blevet en arkitektonisk og funktionel bygning, som vi afleverede til tiden, til den aftalte pris og med en garanteret solid drift og planlagt vedligehold i årene fremover. Den er et bevis på, at den offentlige bestiller får den bedste løsning i forhold til kvalitet og økonomi ved at opføre sit projekt som OPP og betro opgaven til en række erfarne private aktører," siger Lars Olaf Larsen, afdelingsdirektør i DEAS, på vegne af konsortiet i pressemeddelelsen.
Bygningsstyrelsen har lejet sig ind i bygningen i en periode på 20 år. Herefter kan Styrelsen købe ejendommen af OPP-selskabet.
OPP-konsortiet bag rettens nye bygninger overdrog nøglerne til Bygningsstyrelsen og Retten i Svendborg i juni måned. Retten har derefter brugt sommeren på at komme på plads i de nye rammer, der er placeret på Christiansvej med udsigt over Svendborgsund.
Aftalen blev indgået i november 2014, og der har været et tæt samarbejde mellem OPP-konsoriet og Retten om detaljerne i den i alt 4000 kvm store bygning med syv retssale i stueetagen og kontorer til administrativt personale på første sal.
Pensionsbranchen står parat med milliarder: Gabende mangel på OPP-projekter
Pensionskasser bifalder undersøgelse af københavnsk havnetunnel
Relaterede artikler:
OPP-projekter er en fordel for begge parter
For abonnenter