Frikendt byggeformand skyder igen mod styrelse

Ejer af byggevirksomheden Skou Gruppen, Martin Skou Heidemann, er vred på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som efter at være blevet frikendt i retten for kartelvirksomhed kalder styrelsens behandling af ham for grænseoverskridende, skriver Berlingske i sit annoncetillæg Business Ejendomme.
"De holder sig ikke tilbage med at fordreje sandheden. For det første er det ikke sandheden, når de taler om ét stort byggekartel. For det andet har de været ude og sige, at der har været overpriser på mellem 10 og 50 procent. Det er fuldstændigt udokumenteret. Jeg har dokumentation, der viser, at det snarere er 1 procent. Endelig er det for galt og forkert, at de lægger dokumenter ud på deres hjemmeside,hvoraf det fremgår, at Skou Gruppen er en kartelvirksomhed, selv om vi nægter, og vi ikke er dømt," siger Martin Skou Heidemann til Business Ejendomme.
Kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Peter Langkjær afviser kritikken og mener, at styrelsen tydeligt på sin hjemmeside har markeret, at Skou Gruppen kun var tiltalt og ikke dømt.
"Ubegribeligt at myndighederne kan trække en sag så længe"