Pandora skruer op for antallet af butikker

Smykkekoncernen vil især uden for Europa ekspandere sine salgskanaler.
AF RITZAU FINANS

Smykkevirksomheden Pandora vil nu åbne flere end 300 nye konceptbutikker i år mod en tidligere ambition om flere end 275. Det fortæller selskabet i sit halvårsregnskab tirsdag morgen.

Butikkerne vil desuden i højere grad ligge uden for hjemmeregionen, EMEA, som tæller både Europa, Mellemøsten og Afrika. Regionen vil nu kun stå for 50 pct. af butiksåbningerne i år mod tidligere 60 pct.

Til gengæld opjusteres andelen for regionen Nord- og Sydamerika samt Asien- og Stillehavsregionen til 25 pct. hver mod tidligere 20 pct. hver.

Danmark tegner sig for 11 ud af i alt 1920 konceptbutikker på globalt plan, viser regnskabet.

Omsætningen steg til 4327 mio. kr. i april-juni, hvor der blandt analytikere var ventet en omsætning på 4464 mio. kr. ifølge Ritzau Estimates.

"Jeg er meget tilfreds med regnskabet for første kvartal, som viser en vækst i lokal valuta på 25 pct. Vi har tocifret vækst i alle regioner og fremgang i alle vores smykkekategorier, så jeg er godt tilfreds med regnskabet, siger adm. direktør Anders Colding Friis i en kommentar til regnskabet.

Driftsresultatet (ebitda) steg med 23 pct. til 1609 mio. kr., svarende til en ebitda-margin på 37,2 pct. Her var der dog ventet 1729 mio. kr. og 38,0 pct. ifølge Ritzau Estimates.

I det tilsvarende kvartal i 2015 leverede Pandora en omsætning på 3598 mio. kr. og et driftsresultat på 1311 mio. kr., svarende til en margin på 36,4 pct.

Bundlinjen i kvartalet i år endte på et overskud på 1221 mio. kr efter skat., hvor analytikerne havde estimeret et overskud på 1260 mio. kr. I andet kvartal af 2015 lød nettooverskuddet på 910 mio. kr.

Fitness World åbner nye centre i lavpriskrig

Stadium opgiver butikkerne i Danmark - jysk kæde tager over

H&M går efter flere og større butikker i Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også