21 aktører på ejendomsmarkedet vil bidrage til en CO2-neutral hovedstad

En række bygningsejere, udlejere, rådgivere og administratorer er gået med i et partnerskab, der skal sænke energiforbruget i bygninger.
Foto: PR
Foto: PR

I alt 21 forskellige aktører i ejendomsbranchen har sagt ja til at indgå i et partnerskab med Københavns Kommune, hvor formålet er at nedbringe energiforbruget om hjælpe København med sin plan om at blive CO2-neutral i 2025, oplyser kommunen.

Partnerskabet, der har navnet Energispring, støttes bl.a. af erhvervsmægleren Colliers International:

”Ejendomsejere og Københavns Kommune har sammenfaldende interesser, når det handler om at spare på energiforbrug og dermed CO2. Et lavt energiforbrug og en grøn profil i erhvervs- og boligejendomme er et vigtigt parameter for at sælge, udleje og sikre ejendommenes værdi. Samtidig bør ejendomsbranchen bakke op og bidrage til Københavns mål om at blive CO2-neutral. Både fordi det er et fælles ansvar at tage vare på vores klode, og samtidig fordi det er med til at promovere København for internationale virksomheder og investorer,” siger partner og direktør Peter Lassen i meddelelsen.

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) erklærer sig begejstret for opbakningen, og håber, at endnu flere vil vise interesse for samarbejdet fremover.

Københavns Kommune har med sin klimaplan sat det mål at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Det kræver samlede CO2-besparelser på 900.000 ton i 2025. Et delmål er desuden at få minimum 17 pct. af bygningsmassen repræsenteret i Energispring, da det vil betyde en reduktion på ca. 6000 ton CO2 i 2025.

Energisprings første 21 partnere udgør tilsammen et areal på 3,3 mio. kvm, hvilket svarer til ca. otte pct. af den samlede bygningsmasse i København.

Følgende indgår i partnerskabsaftalen med Københavns Kommune:

  • Castellum
  • Københavns Ejendomme og Indkøb
  • Karberghus
  • Arup og Hvidt
  • Corpus Development
  • KLP Ejendomme
  • Danica Pension og administratorerne: Deas, Datea og Aberdeen
  • PKA
  • Steen & Strøm Danmark
  • CPH Containers
  • Colliers International
  • Bygherreforeningen
  • Bygningsstyrelsen
  • Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
  • Lejernes LO København
  • Grundejernes investeringsfond
  • Hofor

Colliers henter ny direktør

Colliers henter ny mægler hos Home-kæden

Ejendomsmarkedet glæder sig over statens flytteplaner

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også