Pensiondanmark sætter gang i nyt boligbyggeri på havnen i Vejle

Pensionsselskabet investerer 225 mio. kr. i to tårne på 13 etager med hver 44 boliger.
Foto: PR-visualisering
Foto: PR-visualisering

Pensiondanmark, der forvalter en pensionsformue på godt 180 mia. kr., sætter nu gang i opførelsen af i alt 88 boliger på Vejle Havn, meddeler Pensiondanmark.

Boligerne, Kanaltårnene, bliver på mellem 85 og 169 kvm fordelt på to tårne på 13 etager, og det er den lokale Danbolig-ejendomsmægler Gert Stokkendal, der har fået opgaven med at sælge boligerne, som det er ambitionen at også almindelige indkomster skal have råd til at kunne bo i.

"Vi er glade for, at boligbyggeriet på Vejle Havn nu er i gang. Beliggenheden her tæt ved vandet er helt i top. Samtidig oplever Vejle en høj befolkningstilvækst i disse år. Derfor forventer vi en god efterspørgsel efter boligerne og dermed et godt afkast til medlemmerne af investeringen," siger direktør Marius Møller, Pensiondanmark, i meddelelsen.

Pensiondanmark investerer 225 mio. kr. i byggeriet.

Totalentreprenør er NCC, mens Arkitema Architects har tegnet tårnene.

Sampensions chef har en umættelig appetit på boligejendomme

PKA investerer 175 mio. kr. i 85 lejligheder

Folkemøde: Sundere byggerier tjener sig selv ind i længden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også