EjendomsWatch

Pensiondanmark Ejendomme henter direktør hos konkurrent

Danica Ejendomme må se en af sine profiler skifte til Pensiondanmark, hvor han har fået en direktørstilling. Den nye direktør forstærker teamet omkring udvikling og investering i bolig- og erhvervsejendomme, lyder det.

Christian E. Olsson, projektdirektør, PensionDanmark | Foto: pr

Pensiondanmark har 1. juni tilføjet 44-årige Christian E. Olsson til sin ejendomsafdeling. Han har fået titlen projektdirektør, og skal ifølge en pressemeddelelse fra Pensiondanmark "forstærke teamet omkring udvikling og investering i bolig- og erhvervsejendomme."

Den nye projektdirektør blev uddannet civilingeniør i 1995 og har de seneste syv år varetaget boliginvesteringer i Danica Ejendomme. Fra 2005-2009 var han projektudviklingschef i Keops Development, mens han fra 1996-2005 arbejde i ingeniørvirksomheden Carl Bro.

"Christian har stor erfaring i udvikling og investering i boligejendomme, og vi er rigtig glade for at få Christian ombord, da hans kompetence vil forstærke vor strategi om øgede investeringer i bolig markedet," siger Marius Møller, direktør Pensiondanmark Ejendomme, i meddelelsen.

Idemand bag milliardprojekt

Christian E. Olsson er ifølge en artikel bragt i Dagbladet Børsen sidste år idémanden bag Københavns største studieboligprojekt, Uptown på Nørrebro, som Danica Pension har investeret en lille mia. kr. i. Her bygges 500 boliger til omkring 700 studerende,

"Ydre Nørrebro er midt i en historisk forvandling fra byens grimme ælling til en flyvefærdig svane med ungdommelig appel. Derfor har Danica, efter flere års jagt på den helt rigtige beliggenhed, nu fået kommunens opbakning til at opføre Uptown Nørrebro på en tom grusgrund på Borgmestervangen – lige over for Mjølnerparken og med adgang til Mimersparken, Nørrebro Station og den nye Metro," sagde Christian E. Olsson til Børsen i juni sidste år.

Ifølge artiklen bor Christian E. Olsson i Køge og har tre børn.

Danica får ny topchef

Københavnsk erhvervsmægler får ny direktør

Mere fra EjendomsWatch

Kaserne solgt til pengemænd fra Dubai – udlandsdansker spøger stadig

Tidligere militærkaserne i Nordsjælland er blevet solgt for et tocifret millionbeløb til udenlandske investorer. Udlandsdansker, der længe har forsøgt at overtage ejendommen, spiller stadig en rolle. Kurator i konkursboet, der sælger, varsler erstatningssag på baggrund af tidligere mislykkede handler.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier