Midtjysk pilot-hotel har flere bolde i luften

Der er mange idéer i luften hos SAS Pilot & Navigatør Pensionskasse i forbindelse med Hotel Blicher i Ry. Hotellet lukkede ned ved udgangen af maj og venter på at blive solgt. Det skriver Århus Stiftstidende
Efter begrænset interesse fra købere, der vil investere med videre drift for øje, har pensionskassen åbnet op for andre salgsløsninger.
"Vi har fået et erhvervsmæglerfirma til at vurdere ejendommen, og de mener, det er bedst at sælge ejendommen som et udviklingsprojekt - det vil sige som blandet bolig og erhverv og eventuelt med fortsat restaurantdrift - fordi økonomien vil være bedre på den måde for en køber. Vi vil da helst sælge det som et hotel, da vi har investeret mange penge, som ellers er spildt, hvis der skal bygges om. Men der er indikationer på, at potentialet er større på den anden måde," siger Mogens Holgaard, bestyrelsesformand i SAS Pilot & Navigatør Pensionskasse, til Århus Stiftstidende.
Han er også åben for en bortforpagtning af hotellet, hvis det skulle komme på tale. SAS Pilot & Navigatør Pensionskasse ejer og driver fortsat Hotel Propellen i Billund og kursuscentret Bautahøj i Nordsjælland.
Piloter vil af med midtjysk hotel
Udlandsdansker taber stort på hoteller
Kølerkonge og luftkaptajn køber konkursramt ejendomsporteføljeRelaterede artikler:
Danske hoteller viser positive takter for Scandic
For abonnenter