Danske discountkæder udvider priskrigen
Kapitalstærke ejere er den primære årsag til, at en eller flere af de seks danske discountkæder ikke allerede er fortid på det danske dagligvaremarked, skriver Finans. Flere af discountkæderne slås med massive underskud i et marked med hundredvis af nye butiksåbninger og mangel på attraktive beliggenheder.
Men det får ikke aktørerne til at skrue ned for ambitionerne. Den hårde dyst betyder i stedet, at discountkæder bliver ved med at pumpe millioner af kroner ind i nye investeringer og projektudvikling af butikker, der skal have moderne koncepter for at fremstå så attraktive som muligt over for forbrugerne.
"Ingen har lyst til at trække sig fra det danske marked - selv om den ene halvdel af de seks kæder har røde tal. Det beviser Aldi jo. Så der vil fortsat blive investeret i den del af dagligvaremarkedet," siger Henning Bahr, adm. direktør i Retail Institute Scandinavia, til Finans.
Aldi-kæden fortsætter sin danske arterieblødning
I 2005 havde discountsektoren en samlet andel af omsætningen i dagligvarehandlen på 27 pct. Den er vokset til lige over 40 pct., men ventes ifølge en analyse fra Retail Institute Scandinavia at nå 46 pct. om 10 år. Nummer et målt i både antal butikker og markedsandele på discountmarkedet er Netto, der drives af Dansk Supermarked. Derefter kommer Fakta under Coop Danmark, Rema 1000, der er del af den norske Reitangruppen, samt Aldi og Lidl, der begge har tyske storkoncerner bag sig. Den sjette og mindste kæde er Kiwi, der indgår i Dagrofa-koncernen.
