Lokalt samarbejde skaber boligejendomme i Horsens

Planer fra før finanskrisen bliver endelig realiseret i samarbejde mellem arkitektfirma og erhvervsmand, der vil udvikle ledig byggegrund. Sidstnævnte har en forkærlighed for ejendomsinvestiringer omkring Horsens og i København.
Foto: Dimension Design for Skala Arkitekter
Foto: Dimension Design for Skala Arkitekter

Et forladt område tæt på banegården i Horsens får nu nyt liv. Lokale Skala Arkitekter er i samarbejde med ejeren af grunden, Jens Larsen fra Hedensted-virksomheden Lastas, klar til at præsentere et nyt boligprojekt på Emil Møllers Gade med i alt 165 boliger. Det skriver Horsens Folkeblad.

"Vi bruger ikke grunden og har haft planer om at udvikle den lige siden før finanskrisen. Dengang strandede det på økonomien, men nu er økonomien bedre, og vi har mulighed for at udvikle et af vores aktiver. Det håber vi, at der kan komme nogle pæne og prisrigtige boliger ud af," siger Jens Larsen til Horsens Folkeblad.

Den ca. 12.000 kvm store grund ligger i forlængelse af boligforeningen Domeas byggeri på Emil Møllers Gade og rummer i dag blandt andet en gammel, udtjent fabriksbygning, som Lastas ikke har brugt i en del år. Jens Larsen mener, at tiden nu er den rigtige til at sætte gang i projektet. Han er overbevist om, at der vil være et marked for boliger tæt på banegården i Horsens på baggrund af byens store befolkningstilvækst.

Der vil blive bygget i tre størrelser i den nye bebyggelse, alle med sydvestvendt altan mod Bygholm Park. De mindste lejligheder vil blive på 65 kvm, og derudover vil der være lejligheder på 108 og 120 kvm. Byggeriet vil blive en blanding af ejer- og lejeboliger med hovedvægt på lejeboliger, men blandingsforholdet er endnu ikke afgjort, siger Jens Larsen, hvis selskab, Lastas, handler med lastbiler med udgangspunkt i Hedensted, men ejer også ejendomme i Hedensted og København.

Bygherre for ny bydel i Horsens: Investorer er velkomne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også