Bella Center-ejer vil investere over 7 mia. kr.

Kapitalfonden Solstra Capital Partners vil have pensionskasser med i at bygge ny bydel nær Bella Center.
Foto: PR
Foto: PR

En helt ny bydel i København, tæt ved Bella Center, skal over de kommende år skyde op, skriver Finans.

Det er ejeren af Bella Center, kapitalfonden Solstra Capital Partners, som vil bygge boliger med grønne tage, cafeer og butikker.

"Ambitionen er at få byen tættere på Bella Centeret. Gæsterne skal føle, at København er lige uden for døren frem for et stykke væk," siger Oscar Crohn, partner i Solstra til Finans.

Han oplyser at være i dialog med flere pensionskasser om at blive medinvestorer.

Bydelen, som er døbt Bellakvarter, skal rumme 2000 nye boliger, erhvervsbyggeri og også en ny hal til Bella Centeret. De første boliger er klar til indflytning i december i år, og resten af byggeriet ventes at stå færdig i løbet af fire-fem år.

"Når Bellakvarter står færdigt, så står vi i en langt bedre position til at vinde i forhold til eksempelvis Stockholm," lyder det fra Allan Agerholm, adm. direktør i BC Hospitality Group, hvori bl.a. Bella Center indgår.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også