MT Højgaard sænker resultatprognosen

Det fremgår af selskabets regnskab for andet kvartal af 2022.
Foto: Martin Dam Kristensen/ERH
Foto: Martin Dam Kristensen/ERH
AF MARKETWIRE

MT Højgaard Holding justerer både op og ned i forventningerne til regnskabsåret 2022 og ser nu en omsætning på cirka 8,5 mia. kr. mod tidligere 8,0-8,2 mia. kr.

Det fremgår af selskabets regnskab for andet kvartal af 2022.

Tidligere ventede MT Højgaard Holding et driftsresultat før særlige poster, EBIT, på 250-275 mio. kr.

”Forventningerne til regnskabsåret opdateres som følge af udfordringerne i Scandi Byg og MT Højgaard International. De øvrige forretningsenheder, specielt MT Højgaard Danmark, ventes fortsat at forbedre indtjening i 2022,” fremgår det af regnskabet.

Driftsresultatet før særlige poster, EBIT, ventes nu at blive 215-240 mio. kr. mod tidligere 250-275 mio. kr.

”Med den kendte fasning af projekter og ordrer ventes indtjeningen fortsat at stige i andet halvår 2022, i takt med at kapaciteten udnyttes endnu bedre, og flere projekter overgår fra forberedelses- til byggefasen, ligesom MT Højgaard Projektudvikling ventes at sælge flere egenudviklede projekter,” oplyser selskabet onsdag aften.

Der er indregnet en vis, negativ effekt af prisstigninger på byggematerialer og pres på forsyningskæder. Pris- og leveranceproblemer udgør dog fortsat en væsentlig risiko, oplyses det videre.

”85 pct. af vores forretning kører, som den skal. De danske bygge- og anlægsvirksomheder leverer tilfredsstillende resultater med god vækst og stigende indtjening. Ledere og medarbejdere har indtil nu dygtigt håndteret de historisk høje priser på byggematerialer, og ordrebogen vokser fortsat, takket være satsningen på nære kundesamarbejder,” siger koncernchef Henrik Mielke.

”Desværre har vi udfordringer i de internationale aktiviteter og i Scandi Byg, og for begge forretningsområder er der iværksat turnaround planer. Udfordringerne til trods er vi godt på vej til at øge koncernens indtjening for fjerde år i træk,” siger han.

I første halvår steg ordreindgangen med 12,2 pct. til 5338 mio. kr., heraf alene 3.415 mio. kr. i andet kvartal. Væksten i ordreindgangen var særligt høj i Scandi Byg og Enemærke & Petersen.

”Efter de seneste kvartalers stabilt høje ordreindgang steg ordrebeholdningen til 12 mia. kr. Ordrebogen var 11,4 pct. højere end ved årsskiftet og 25,5 pct. over niveauet fra 1. halvår 2021.”

”Hertil kommer vundne, men endnu ikke tildelte ordrer for cirka 2,8 mia. kr. og det fremtidige bidrag fra de strategiske byggepartnerskaber, som potentielt skønnes at have en værdi på 6-7 mia. kr.,” fremgår det af regnskabet.

Investeringsbank spår lunkent regnskab fra MT Højgaard

Olav de Linde mander op og får kommerciel direktør

MT Højgaard vinder milliardkontrakt med DSB

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også