Regeringen venter markant flere end 20.000 ukrainere

5000 personer plus børn har påbegyndt deres ansøgning om midlertidigt ophold i Danmark dagen efter særlov.
Et af opholdsrummene på Center Dokkedal i Nordjylland, hvor ukrainske flygtninge og deres børn bliver indkvarteret. | Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix
Et af opholdsrummene på Center Dokkedal i Nordjylland, hvor ukrainske flygtninge og deres børn bliver indkvarteret. | Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Regeringen venter, at der kan komme ”markant” flere end de 20.000 fordrevne ukrainere, som kommunerne hidtil har gjort plads til og planlagt efter.

Det siger udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) på et pressemøde torsdag, som følge af at Rusland for nogle uger siden indledte en blodig krig i Ukraine.

”Vi kan på ingen måde afvise, at det tal kan ende markant højere,” siger udlændingeminister Mattias Tesfaye (S).

5000 personer plus børn har allerede påbegyndt deres ansøgning om midlertidigt ophold i Danmark. Tre millioner mennesker er flygtet fra Ukraine, og lige så mange er internt fordrevne ifølge FN.

Der er i forvejen op mod 9000 ukrainere i beskæftigelse i Danmark, som i høj grad er beskæftiget i landbruget.

Folketinget vedtog onsdag en særlov, som giver ukrainere mulighed for midlertidigt ophold i Danmark i to år, hvor de kan arbejde og gå i skole.

Danmark vil strække sig langt for at hjælpe ukrainere ifølge regeringen.

”Da Rusland invaderede Ukraine, vidste vi godt, at det ville blive grimt og blodigt, men vi vidste ikke, hvor slem den humanitære situation ville blive.”

”Vi står potentielt over for den største tilstrømning af mennesker siden Anden Verdenskrig,” siger Mattias Tesfaye.

Kommuner klar med husly til flygtninge fra Ukraine

Jobbene står klar til Tatjana og Oleksandra

Branchen for ejendomsservice åbner dørene for ukrainske flygtninge

ISS klar med arbejde til ukrainske flygtninge

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også