EjendomsWatch

Sydbank ser tegn på et svækket boligmarked

Søren Vestergaard Kristensen, makroøkonom i Sydbank, ser tegn på svagheder i det københavnske boligmarked, der kan sprede sig til resten af Danmark. Han peger på, at antallet af handler er faldet med en femtedel.

Søren Vestergaard Kristensen, makroøkonom Sydbank. | Foto: PR

Priserne er steget kraftigt de seneste par år på boliger i København, men ifølge makroøkonom i Sydbank Søren Vestergaard Kristensen er der tegn på, at boligmarkedet i de store byer, særligt København, er begyndt at vise svaghedstegn.

I en kommentar, som Finans bringer torsdag, henviser han til, at antallet af handler er faldet med en femtedel, mens antallet af udbudte lejligheder stiger, og det samme gør størrelsen af prisnedslag på lejlighederne. Han peger desuden på, at tal fra Boligsiden viser, at prisen på københavnske lejligheder er faldet i de seneste tre måneder i streg.

Udviklingen får ham til at stille spørgsmål ved, om svaghedstegnene kun vil isolere sig til de større byer, eller om det vil påvirke det brede boligmarked, hvis København tager et dyk. Som svar på spørgsmålet fremhæver han, at de københavnske ejerlejligheder historisk set har haft tæt korrelation med prisudviklingen på det generelle boligmarked i Danmark:

"Derfor kan svaghederne i blandt andet København være et forvarsel om, hvad der venter boligejere mange andre steder i landet. I hvert fald hvis svaghederne materialiser sig i form af vedvarende prisfald. I sådan et scenarie har vi svært ved at se, at den dårlige stemning ikke spreder sig til store dele af resten af landet," skriver Søren Vestergaard Kristensen. Han tilføjer dog, at Sydbank fortsat tror på, at priserne i København og Aarhus vil fortsætte med at stige, men bare i et noget langsommere tempo end i de senere år.

Colliers-topchef: Markedet har brug for en pause

Newsec: Omsætningen falder på ejendomsmarkedet i år

Rådgiver advarer mod ejendomsprojekter til private investorer

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 48: Olsson sejrer 1-0 på udebane over skeptisk vagthund

Trods advarsler fra bl.a. Finanstilsynet er det lykkedes AP Pension at indkassere en gevinst på sit samarbejde om finansiering med ejendomsudvikler Jens Schaumann. Med risikosky banker, der har tilsynets ånde i nakken, er det ikke underligt, at ejendomsdirektøren i AP Pension, Peter Olsson, har mod på mere af det samme.

Familiekontor køber over 10.000 kvm boligejendomme i København

Bilimportør-familie er i gang med at opbygge en ejendomsportefølje, fortæller adm. direktør, der netop har overtaget otte boligejendomme i København. "Hvis vi bliver introduceret for interessante ejendomme, så vil vi se på det. Også på den korte bane," siger han til EjendomsWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier