Ny MT Højgaard-chef hentes i bestyrelsen

Topchefen i Allerød-virksomheden BWSC bliver ny topchef i MT Højgaard, hvor han hidtil har siddet i bestyrelsen som næstformand.
Foto: Ritzau Scanpix/Erik Refner.
Foto: Ritzau Scanpix/Erik Refner.

Under et døgn efter at Torben Billmann blev annonceret fyret som topchef i entreprenørkoncernen MT Højgaard er hans afløser på plads.

Det bliver 54-årige Anders Heine Jensen, adm. direktør hos leverandøren af kraftværker BWSC og indtil torsdag næstformand i bestyrelsen i MT Højgaard.

"Jeg kender jo virksomheden indefra gennem halvandet år som næstformand for bestyrelsen og ved, at der er et stort og uforløst potentiale, som jeg ser frem til at realisere sammen med ledelsen og de mange dygtige medarbejdere i koncernen," lyder det fra den nye topchef i en pressemeddelelse.

Anders Heine Jensen tiltræder senest 1. marts, fremgår det.

Den nye topchef "kommer til at gå i forrest i indsatsen for at drive forbedringerne af den operationelle drift og indtjeningen i særligt MT Højgaards danske forretning og dermed realisere virksomhedens betydelige potentiale," lyder det fra bestyresesformand Søren Bjerre-Nielsen.

Tidligere torsdag annoncerede de to fonde, der har kontrollen med MT Højgaards to ejerselskaber, at de har genoptaget tidligere drøftelser om at fusionere og på den måde skabe en mere enkel ejerstruktur.

MT Højgaard-fyringen, der ikke kom som lyn fra en klar himmel

MT Højgaard-topchef stopper på posten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også