Statsligt ansatte får ny adresse onsdag

Onsdag klokken 13 vil regeringen offentliggøre endnu en runde med udflytning af statslige arbejdspladser.
Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter spørgetimen med statsministeren tirsdag.
Løkke vil sammen med innovationsminister Sophie Løhde (V) fortælle, hvilke statslige ansatte som fremover skal have en ny adresse.
I 2015 præsenterede den daværende Venstre-regering første runde udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen. Flere end 2500 af de cirka 3900 arbejdspladser er flyttet.
Regeringen kan selv beslutte, hvilke statslige arbejdspladser der skal flytte. Tirsdag vil Løkke ikke ud med, hvor mange statslige arbejdspladser regeringen vil flytte i omgang to.
"Vi er godt i gang med den første bølge. Nu er tiden moden til, at vi kan præsentere en bølge to," siger Løkke, som tilføjer, at han glæder sig til at præsentere de nye udflytninger – eller indflytninger, som han også kalder det.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har til Avisen Danmark udtalt, at det ikke kun er udflytning af statslige arbejdspladser, som kommer med i runde to. Også erhvervsrettede uddannelser skal være med i flytteplanerne
Skat fraflytter fire store lejemål i København
A. Enggaard vinder endnu et OPP-projekt for staten