
(Artikel opdateret 13. juni kl. 11.35 med yderligere oplysninger.)
Fra sommer næste år er der ikke længere et samlet Skat, men derimod ni forskellige styrelser i et nyt skattevæsen.
Syv af styrelserne er nye, og de skal placeres rundt omkring i landet i København, Aarhus, Aalborg, Middelfart, Roskilde og Herning. Fem af de nye styrelser og 1500 medarbejdere placeres uden for hovedstaden.
Det fremgår af regeringens plan "En skatteforvaltning i hele Danmark", som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og skatteminister Karsten Lauritzen (V) tirsdag fremlægger på et pressemøde i Statsministeriet.
De 1500 ekstra medarbejdere fordeler sig på 220 til Region Nordjylland, 620 til Region Midtjylland, 320 til Region Syddanmark og 340 til Region Sjælland. Samtidig falder antallet af medarbejdere i Region Hovedstaden med 290.
Ud over de nye styrelser opretholdes 370 statslige arbejdspladser i Haderslev, Svendborg og Køge – hvor skattevæsenet ellers stod til at skulle flytte. En ny afdeling med 150 arbejdspladser åbnes i Randers.
Dermed vil skatteforvaltningen i 2021 samlet set være til stede i 26 byer fordelt i alle dele af Danmark.
De nye styrelser skal alle være i drift fra 1. juli 2018.
Gældsstyrelsen skal ligge i Middelfart, Vurderingsstyrelsen i Roskilde, Toldstyrelsen i Aarhus, Motorstyrelsen i Aalborg, Administrations- og Servicestyrelsen i Herning og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i København.
Skattestyrelsen får hovedsæde i København med hovedområder i Ribe, Høje Taastrup og Aarhus.
De nuværende Skatteankestyrelsen og Spillemyndigheden består. Skatteankestyrelsen har kontor i København, Silkeborg og Haderslev. Spillemyndigheden ligger i Odense.
Styrelse bliver forsinket i sin udflytning fra København
Staten skal finde lokaler til 270 ansatte i Ringsted
Statens udflytningsplaner giver lejere til tom Odense-ejendom
Mere fra EjendomsWatch
Trods underskud, påbud og likviditetskrise: Roof-topchef øjner "en god løsning"
Roof Management-ledelsen kunne ikke have gjort ”så meget anderledes” og dermed undgået den nedadgående spiral, der nu har ført til et påbud fra Finanstilsynet. Det fortæller adm. direktør og medejer til EjendomsWatch. 2021 blev endnu et tabsgivende år, hvor en ny investeringsplatform desuden er lagt ”på køl.”