Premiere på aarhusiansk letbane er yderligere forsinket

Aarhusiansk letbane bliver ikke klar til ibrugtagning ultimo november som antaget efter den aflyste premiere.
Foto: PR
Foto: PR
AF RITZAU

Der kommer formentlig til at gå en rum tid endnu, før den aarhusianske letbane kan medbringe passagerer på ruten fra Aarhus H til Aarhus Universitetshospital.

Letbanen forventer først at aflevere en opdateret sikkerhedsvurderingsrapport til Trafikstyrelsen i uge 48.

Det fremgår af letbanens hjemmeside.

Når rapporten er afleveret, skal styrelsen bruge tid på at sagsbehandle de nye oplysninger.

Hvor lang tid, denne sagsbehandling tager, er uvist.

Den storstilede premiere på Aarhus Letbane blev aflyst 23. september med dags varsel.

Det skete, da Trafikstyrelsen meddelte, at man ikke kunne sikkerhedsgodkendte letbanen.

Meldingen fra styrelsen var dengang, at letbanen tidligst kunne åbne fem til otte uger efter aflysningen.

Men de nye oplysninger tyder på, at letbanens ibrugtagning bliver yderligere forsinket.

En måned efter aflysning: Uvist hvornår letbane åbner

Letbaneselskabet tager ansvar for aflysning

Trafikstyrelsen: Letbane kører tidligst om halvanden måned

Styrelse aflyser åbning af Aarhus Letbane i sidste øjeblik 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også