Topchef fyret hos entreprenørkoncernen NCC

Den samlede koncern udvikler sig ikke, som den skal, lyder det fra bestyrelsesformanden, der udpeger en erfaren mand som midlertidig afløser.
Foto: Ritzau Scanpix/Per Folkver
Foto: Ritzau Scanpix/Per Folkver

Den svenske entreprenørkoncern NCC, der også har aktivitet i Danmark, har med omgående virkning sat Peter Wågström fra bestillingen som øverste chef gennem de sidste seks år.

"Den samlede gruppe har ikke klaret sig som den skulle. Bestyrelsen vurderer, at NCC har brug for en ny målrettet indsats for at imødegå den udvikling," lyder det fra Tomas Billing, bestyrelsesformand i NCC, i en meddelelse.

Han nævner, at NCC's udskillelse af boligudvikleren Bonava har været en succes, men at NCC' entreprenør- og ingeniøraktiviteter ikke har udviklet sig i overensstemmelse med bestyrelsens forventninger de senere år.

"Lønsomheden er svag i især NCC Infrastructure, men også i dele af NCC Building. Over det seneste år har NCC meldt om store værdimæssige nedskrivninger i disse områder. Ydermere er omsætningen ikke løftet trods et meget stærkt niveau af modtagne ordrer. Overskudsgraden for bygge- og entreprenørforretningen er set på en løbende 12-månedersbasis kun 1,5 pct.," skriver NCC.

Ny midlertidig topchef bliver den hidtidige juridiske direktør, Håkan Broman, der har været i NCC i 18 år.

I meddelelsen erklærer Peter Wågstrøm sig skuffet over bestyrelsens beslutning, men siger samtidig, at han respekterer den.

NCC oplever vigende ordreindgang

NCC melder om skuffende ordreindgang i Danmark

Pensiondanmark kritiserer NCC for luksusbyggeri 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også