Ny topchef på plads hos københavnsk arkitektfirma

Arkitektfirmaet JJW Arkitekter i København har udnævnt tegnestuechef Nina Kovsted som adm. direktør for den 80 mand store virksomhed.
"Efter blot 16 måneder er vi blevet mere end bekræftede i, at vi valgte helt rigtigt, da vi ansatte Nina Kovsted," lyder det fra partner og kreativ direktør Ole Hornbek i en pressemeddelelse.
JJW Arkitekters øverste ledelse består desuden af partnerne Katja Viltoft, Ole Hornbek samt Anders Holst Jensen.
Nina Kovsted er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2002. Hun kom til JJW Arkitekter som tegnestuechef ved årsskiftet 2016 fra en stilling som ejendomschef i Hvidovre Kommune, fremgår det.