Jyske erhvervsmæglere fusionerer

Erhvervsmæglere fra Kolding og Vejle slår sig sammen og danner fælles erhvervsmæglerforretning i Trekantområdet. De tre ejere bag forventer vækst og nyansættelser ved fusionen.
Fra venstre: Jon Stefansen, Peter Bauer Mols og Henrik Troelsen.
Fra venstre: Jon Stefansen, Peter Bauer Mols og Henrik Troelsen.

Nybolig Erhvev Kolding/Fredericia og Nybolig Erhverv Vejle fusionerer. De to mæglerfirmaer forventer vækst og flere ansættelser som følge af fusionen og det generelle hastigt voksende marked i Trekantsområdet, fremgår det af en pressemeddelelse.

"Trekantområdet er inde i en rivende udvikling, hvor der vil ske meget i den kommende tid. Med et dynamisk erhvervsliv og et marked i højt gear er der brug for, at vi som erhvervsmæglere følger udviklingen og tilpasser os. Her tror vi, at sammenlægningen vil gøre forretningen, samt Nybolig Erhverv kæden generelt langt stærkere i Trekantområdet. Og det bringer også flere fordele for kunderne," siger erhvervsmægler Peter Bauer Mols i meddelelsen.

De tre ejere, Peter Bauer Mols, Jon Stefansen og Henrik Troelsen tror på, at Trekantområdet fortsat vil tiltrække flere virksomheder og investorer.

"Vi har alle tre dyb lokal indsigt, et bredt netværk i området og mange års erfaring som erhvervsmæglere. Derfor er det helt oplagt at samle kompetencerne og arbejde endnu tættere sammen nu som én formaliseret enhed. Det betyder også, at vi forventer, at Nybolig Erhverv Trekantområdet vil vokse hurtigt både i forhold til forretningens markedsandel og i forhold til medarbejderstab," siger Henrik Troelsen i meddelelsen.

Erhvervsmæglerne peger i meddelelsen på, at der allerede forinden fusionen har været samarbejde mellem de to forretninger, og forventningen fra deres side er, at sammenlægningen vil få kæden til at stå endnu stærkere i Trekantsområdet, hvor de ser frem til at kunne samle funktioner såsom marketing, analyse og økonomi.

Nybolig Erhverv Trekantområdet vil have adresse både i Vejle og i Kolding.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også