Colliers finder nye lejere til 12.000 kvm kontorer i det nordlige Aarhus

Det, der oprindeligt var tænkt som en fremlejesag, udviklede sig i stedet til to forskellige kontorudlejningssager mellem tre selskaber og to pensionskasser.
Kontordomicilet på Dusager 25 i Skejby, hvor Tryg rykker ind. | Foto: Google
Kontordomicilet på Dusager 25 i Skejby, hvor Tryg rykker ind. | Foto: Google

Erhvervsmægleren Colliers har været mellemmand i fordelingen af i alt 12.000 kvm kontorareal i det nordlige Aarhus. Det sker mellem softwarevirksomheden EG, forsikringsselskabet Tryg og streamingtjenesten Roku.

Det skriver Colliers i en pressemeddelelse.

”Det er fantastisk, når man oplever, at brikkerne i et større puslespil pludselig falder på plads,” fortæller Michael Andreasen, erhvervsmægler i Colliers hos Aarhus, i meddelelsen.

Sådan beskriver han processen, der startede med, at softwarevirksomheden EG efter covid-19-pandemien havde en hel etage på 3200 kvm tilovers i selskabets ca. 8000 kvm store domicil i Skejby, hvor Industriens Pension er ejer.

Ifølge Colliers valgte man dog i stedet at undersøge potentialet for at finde en lejer til hele ejendommen. 

Her fandt man frem til forsikringsselskabet Tryg, der overtager lejekontrakten og rykker ind på de godt 8000 kvm den 1. november.

”Fremleje kan være en fin løsning, hvis man som EG ved lejestart har påtaget sig en længere uopsigelighed, men pludselig oplever et ændret lokalbehov. Men de færreste virksomheder ønsker pludselig at skulle agere udlejer,” fortæller Michael Andreasen i meddelelsen.

For at softwarevirksomheden ikke skulle stå uden tag over hovedet, rakte Colliers ud til streamingvirksomheden Roku, der ville af med 4000 kvm i kontorfællesskabet Aksen, som ligger få minutter mod nord ved siden af Randersvej.

”Pensionskassen P+, som ejer Aksen, har været en meget stor medspiller til at få udlejningen på plads, og de har udvist stor fleksibilitet i forhold til sin lejer Roku, som jo stadig bliver som lejer i Aksen på et ikke ubetydeligt areal,” lyder det fra Michael Andreasen.

Softwarevirksomheden EG flyttede ind i deres nye lokaler i Aksen 1. oktober.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også