Proptech skal administrere boliger i Oslo

Den danske leverandør af ejendomssoftware Lifex indgår aftale med norsk ejendomsselskab om administration af 600 boligenheder i Oslo. Driften overtages allerede i år.
Digitale nøgler i stedet for fysiske er en del af konceptet, når Lifex står for at administrere ejendomme. | Foto: Pexels
Digitale nøgler i stedet for fysiske er en del af konceptet, når Lifex står for at administrere ejendomme. | Foto: Pexels
AF MALTE MØLLER HENRIKSEN

Den danske boligoperatør Lifex, der har software og service som sit koncept, skal til at administrere lejligheder i Oslo for det norske ejendomsfirma Carucel. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Lifex.

Virksomhedens koncept går på, hvordan software kan gøre livet lettere for både lejer og udlejer. Det sker ved at digitalisere alt fra nye aftaler med lejere til udlevering af digitale nøgler.

”Gennem Lifex har vi mulighed for at tilbyde vores lejere noget helt unikt, som samtidig leverer på det stigende behov for fleksible boligtyper i Oslo. Det var særligt Lifex’ store fokus på service, deres egenudviklede softwareplatform og deres unikke tilgang til aktivt at understøtte moderne bofællesskaber, som var afgørende for os. Vi ser tydeligt, at bekvemmelighed og tryghed er noget, som vores lejere efterspørger mere og mere,” udtaler Pierre Puggaard, boligdirektør hos Carucel Eiendom, i meddelelsen.

For lejerne er fokus på høj service og fleksibilitet, lyder det. Konceptet går ud på, at lejlighederne er møblererede, internet og forsikring er inkluderet i prisen, og der er mulighed for tilkøb af ydelser såsom rengøring. Lifex vil nemlig gøre det nemt at være ung professionel, der flytter til et nyt sted.

”Vi oplever, at vores samarbejdspartnere vælger os, fordi vi tilbyder både lejere og udlejere ekstra værdi i form af vores attraktive servicerede boligkoncept. Men også fordi vores bagvedliggende softwareplatform er et kæmpe plus. Her giver vi udlejerne et digitalt værktøj, som gør deres hverdag meget lettere og samtidig giver dyb indsigt i ejendommens nøgletal via online dashboards. Det gør en klar forskel på bundlinjen,” udtaler Ritu Jain, der er medstifter af Lifex.

Virksomheden er blandt de tre, som en fagjury netop har indstillet til prisen Årets Innovation.

Ni kæmper om ejendomsbranchens priser

Milliardfilantrop: International kapital er tændt på vækstrejse med dansk proptech

Udvikler investerer i proptech der forenkler dataindsamling

Deas skruer op for proptech-ambitioner

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også