NCC henter direktør fra ATP Ejendomme

Esper Christophersen starter som direktør for boligbyggeri i NCC Danmark. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i ATP Ejendomme, hvor det ikke lykkedes at finde melodien.
Esper Christophersen | Foto: PR / NCC
Esper Christophersen | Foto: PR / NCC

NCC har ansat Esper Christophersen som ny direktør for boligbyggeri i Danmark. Det skriver entreprenørkoncernen i en pressemeddelelse.

Den nye direktør kommer fra ATP Ejendomme, hvor han har været afdelingschef for byggeteknisk ejendomsudvikling. Han har også erfaring med ledelse i entreprenørbranchen, hvor han tidligere har været produktionsdirektør i BAM Danmark og divisionsdirektør i MT Højgaard. Ifølge sin Linkedin-profil lykkedes det ikke ham og ATP Ejendomme at ”finde den rigtige melodi” sammen.

Esper Christophersen har første arbejdsdag i NCC 5. september. Han vil referere til direktøren for NCC Building DK, Palle Bjerre Rasmussen, og han vil indgå i Building Danmarks ledergruppe.

”Vi har udviklet stærke kompetencer inden for high-end boligprojekter, og ser samtidig et uindfriet potentiale i det bredere boligmarked og i konceptbyggeri på boligområdet,” udtaler Palle Bjerre Rasmussen i pressemeddelelsen.

Lars Storr-Hansen forsøger med nyt job igen

NCC-kvartal med røde tal: ”Vi lever i en udfordrende tid”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også