EDC finder lejer til halvtom kontorejendom i København

Den norske pensionsinvestor KLP har haft udfordringer med at finde lejere til sin 50.000 kvm store kontorejendom i Ørestad. Nu har EDC Poul Erik Bech hjulpet med at finde en japansk it-virksomhed, der entrerer det skandinaviske marked.
Det halvtomme kontorhus, der har plaget den norske pensionskasse har fundet en ny, international lejer.
Det halvtomme kontorhus, der har plaget den norske pensionskasse har fundet en ny, international lejer.

Den halvtomme, spøgelsesagtige tilstand hos HUB1 i Ørestaden City ser ud til at ende nu. Den nye lejer er den japanske it-virksomhed Nomura Research Institute (NRI), der flytter til København for at indtage det skandinaviske marked, skriver EDC Poul Erik Bech i en pressemeddelelse.

Med udsigt over Amager på Kay Fiskers Plads har KLP Ejendomme opført et seks etagers kontordomicil, men som EjendomsWatch tidligere har beskrevet, har det gået trægt med at finde lejere til den 50.000 kvm store ejendom.

Derfor er Søren Risager-Hansen, adm. direktør i KLP Ejendomme også særdeles glad for, at det er en international virksomhed med mere end 16.000 medarbejdere, som lejer sig ind i den et år gamle bygning:

”Det viser meget tydeligt, at København er konkurrencedygtigt og ikke mindst, at Greater Copenhagen som metropolregion er interessant for globale virksomheder. Vi sigter specifikt efter det segment i området, så vi er meget tilfredse med at kunne tilbyde de rette rammer til en så teknisk tung virksomhed,” udtaler Søren Risager-Hansen i meddelelsen.

Satsningen på det skandinaviske marked er beskeden for nu, da kun 2-3 medarbejdere skal flytte til København. Ambitionen er dog, at 20-30 medarbejdere skal flytte hertil på sigt. Fleksibiliteten i samarbejdet modtager ros fra den japanske techvirksomhed:

”Vi har haft et godt samarbejde med KLP, der har opfyldt alle vores ønsker og behov i deres kontorer. De har været sofistikerede i måden at behandle os på, så det har været et effektivt og professionelt forløb hele vejen igennem,” udtaler Tomoharu Ono, ingeniør ved NRI, som repræsenterer NRI i Danmark.

Det er i samarbejde med den internationale ejendomsmægler Jones Lang Lasalle (JLL), at EDC Poul Erik Bech har fundet den ny lejer til kontorbygningen.

Pensionsinvestor holder igen med opkøb i Danmark

Pensionsinvestor øger tyngden i ejendomme – afkastet følger med

Pensionsselskab melder om modvind i Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også