Newsec: Danske ejendomme giver investorer sikkerhed i en urolig tid

Selvom det internationale klima som følge af krigen i Ukraine kan føre til en vis afventen hos investorer, er der forsigtig optimisme at spore fra erhvervsmægleren Newsec, hvad angår fremtiden for det danske ejendomsmarked. Det viser ny markedsrapport.
"På længere sigt er det Newsecs opfattelse, at danske ejendomme kan fremstå som relativt sikre aktiver," lyder bl.a. det fra Morten Jensen, adm. direktør hos Newsec Advisory, i ny rapport. | Foto: PR
"På længere sigt er det Newsecs opfattelse, at danske ejendomme kan fremstå som relativt sikre aktiver," lyder bl.a. det fra Morten Jensen, adm. direktør hos Newsec Advisory, i ny rapport. | Foto: PR

Højere priser og begrænset økonomisk vækst præger tiden, vi lever i, men trods den globale usikkerhed som følge af krigen i Ukraine er det danske ejendomsmarked godt rustet til de udfordringer, der venter.

Sådan lyder det i rapporten ”Det danske ejendomsmarked – forår 2022”, som erhvervsmægleren Newsec netop har offentliggjort.

”Høj økonomisk vækst, robust brugerefterspørgsel, høj udenlandsk tillid og positive forventninger til de kommende år” nævnes som faktorer, der præger det danske investeringsmarked inden for fast ejendom. Hos Newsec er man således ”forsigtigt positive omkring det danske ejendomsmarked i år.”

Foto: Newsec
Foto: Newsec

”På kort sigt kan vi komme til at se en vis afventende holdning blandt investorerne indtil der kommer mere klarhed over, hvilken vej situationen udvikler sig,” lyder det fra Morten Jensen, adm. direktør hos Newsec Advisory, i rapporten.

”På længere sigt er det Newsecs opfattelse, at danske ejendomme kan fremstå som relativt sikre aktiver. Dels fordi Danmarks stabile makroøkonomiske situation får mange udenlandske investorer til at se Danmark som en ”safe-haven”, og dels fordi ejendomme tilbyder investorerne inflationssikring og mindre værdiudsving.”

Det noteres endvidere i rapporten, at der med en forventet vækst på mellem 1,5 og 2 pct. ikke umiddelbart er udsigt til, at den nuværende højkonjunktur i dansk økonomi slutter.

Newsec: Blomstrende detailsektor udgør ”interessant investeringsmæssigt alternativ”

Ny Newsec-topchef: ”Der er altid nogen der kan gøre dig klogere og hjælpe dig på vej”

Newsec opjusterer investeringsprognose med milliarder – behov for logistik vokser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også