Toplinjen falder hos Aarsleff – venter ny fremgang i nyt regnskabsår

Entreprenøren leverede en overskudsgrad på 4,2 pct. ud af en lidt lavere omsætning, viser mandagens årsregnskab. Det kommende regnskabsår vil igen byde på stigende omsætning, og også resultatet vil stige i lighed med det foregående år, lyder spådommen.
En historisk høj bundlinje, en solid ordreindgang og en høj ordrebeholdning er noget af det, som Aarsleff-topchef Jesper Kristian Jacobsen fremhæver i mandagens årsrapport. | Foto: Morten Lau-Nielsen
En historisk høj bundlinje, en solid ordreindgang og en høj ordrebeholdning er noget af det, som Aarsleff-topchef Jesper Kristian Jacobsen fremhæver i mandagens årsrapport. | Foto: Morten Lau-Nielsen
AF RITZAU FINANS

Entreprenørvirksomheden Per Aarsleff venter i det forskudte regnskabsår 2020/21 et driftsresultat (EBIT) på omkring 600 mio. kr og en omsætningsvækst på 5 pct.

Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2019/20.

I 2019/20 landede selskabet et driftsresultat efter nedskrivning af goodwill på 553,4 mio. kr. mod 502,6 mio. kr. i regnskabsåret 2018/19. Det svarer til en EBIT-margin på 4,2 pct.

Den organiske omsætning dykkede med 2,2 pct. i regnskabsåret og landede på 13.295 mio. kr. mod 13.453 mio. kr. i sidste regnskabsår.

På bundlinjen landede Per Aarsleff et overskud på 378,5 mio. kr. mod 360,7 mio. kr. sidste år.

"Trods den usikkerhed, som coronapandemien har ført med sig, er vi økonomisk kommet godt igennem regnskabsåret 2019/20 med en historisk høj bundlinje, en solid ordreindgang og en høj ordrebeholdning. Og et er sikkert: De store og flerårige projekter, som er i gang eller snart begynder, vores høje og langsigtede ordrebeholdning samt vores nuværende økonomiske situation betyder, at vi har et stærkt udgangspunkt," siger Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør i Per Aarsleff Holding, i en meddelelse.

Samtidig foreslås et udbytte på 6,50 kr. per aktie a nominelt 2 kr., fremgår det af regnskabet.

Investorernes tillid til MT Højgaard vokser

NCC skrotter mål for overskudsgrad – vil have større markedsandel i Danmark

Aarsleff bygger nyt Lidl-domicil til trecifret millionbeløb i Aarhus

Aarsleff hyrer tidligere Lego-profil til grøn satsning: "Timingen er god nu til at satse på det" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også