Henning Larsen opruster på ledelsesniveau for at sikre international vækst

Tegnestuen Henning Larsen vil være større globalt og forstærker sig derfor inden for kommunikation, arkitektur og landskabsarkitekter. Desuden forfremmes projektdirektør til partner.
Fra venstre Eva Ravnborg, Sonja Stockmarr og Elizabeth Shelton.
Fra venstre Eva Ravnborg, Sonja Stockmarr og Elizabeth Shelton.

Henning Henning Larsen Architects, der siden 2019 har været ejet af Rambøll, henter international erfaring i et forsøg på at styrke tegnestuens globale gennemslagskraft. Det skriver arkitektvirksomheden i en pressemeddelelse.

Elizabeth Shelton skal, lyder det, som global kommunikation- og marketingchef "kommunikere vores projekter og innovationer til vores globale publikum", mens den nye designchef inden for landskaber, Sonja Stockmarr, vender tilbage efter at have været ansat hos Henning Larsen fra 2006 til 2017. Stockmarr er de senere år blevet offentligt kendt som vært på DR-programmerne 'Vi bygger det væk' og 'Fremtidens drømmeboliger'.

Denne duo skal sammen med virksomhedens nye partner, projektdirektør Eva Ravnborg, der har været i virksomheden de seneste 14 år, være med til at sikre, "at den voksende internationale efterspørgsel omsættes til vækst".

"Vi går en spændende tid i møde med Rambøll og styrker nu vores organisation med nøglepersoner, der vil være med til at tage det næste skridt i vores globale vækst. Med deres forskellige kompetencer vil de skabe synergi mellem vores kontorer og forstærke den internationale forretning," siger adm. direktør Mette Kynne Frandsen.

Henning Larsen Architects blev i december 2019 opkøbt af den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll, men tegnestuen fra 1959 driver fortsat sin forretning videre under eget navn.

Partnerkvartet indkasserede trecifret millionbeløb på Henning Larsen-salg 

Henning Larsen-tegnet universitetsbygning på 15.000 kvm skal opføres af Skanska

Henning Larsen-direktør venter yderligere konsolidering i arkitektbranchen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også