Huscompagniet er klar til børsnotering

Den nuværende ejer, en kapitalfond under EQT, bryder to års tørke med børsnoteringer på Nasdaq Copenhagen.
Huscompagniets topchef Martin Ravn-Nielsen (th.) og finansdirektør Mads Dehlsen Winther. | Foto: Gregers Thyco
Huscompagniets topchef Martin Ravn-Nielsen (th.) og finansdirektør Mads Dehlsen Winther. | Foto: Gregers Thyco
AF RITZAU FINANS

Efter uger med vedholdene rygter tager Huscompagniet nu bladet fra munden og bekræfter, at selskabet er klar til at tage skridtet mod en børsnotering.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse torsdag morgen.

Børsnoteringen kommer til at ske gennem salg af eksisterende aktier i selskabet, og derfor regner selskabet ikke med noget provenu fra noteringen.

"Jeg synes, at den overvejede børsnotering er det rette næste skridt for at støtte den fremtidige vækst - navnlig i Danmark og Sverige. Det vil sikre en stærkt platform for fremtidig vækst ved at øge selskabets synlighed og dermed yderligere styrke brandet og øge muligheden for at tiltrække og fastholde dygtige ansatte såvel som at forstærke forholdet til vores underleverandører," udtaler Claus V. Hemmingsen, bestyrelsesformand i Huscompagniet.

Huscompagniet er i dag ejet af kapitalfonden EQT. Sidste år byggede Huscompagniet 1400 huse i Danmark og havde en omsætning på 2,5 mia. kr. Selskabet har 437 ansatte.

I de første ni måneder af 2020 havde Huscompagniet en omsætning på 2,6 mia. kr. mod 2,5 mia. i samme periode sidste år og et overskud på driften før særlige poster (EBITA) på 206 mio. kr. Sidste år landede driftsresultatet på 196 mio. kr. i samme periode.

Det er første gang i to år, at der kommer en børsnotering på fondsbørsen i København.

Medie: Huscompagniet går på børsen om få uger

Stifter af Huscompagniet forud for planlagt børsnotering: "En flad case"

Kapitalfond arbejder på at børsnotere Huscompagniet

Topchef i Huscompagniet stopper omgående: "Der er ikke nogen hard feelings" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også