EjendomsWatch

Kapitalfond arbejder på at børsnotere Huscompagniet

Huscompagniet kan være på vej mod en notering på fondsbørsen i København i efteråret eller i 2021. Den mulige børsnotering kommer efter, at typehusfirmaet før sommer sløjfede planerne om en fusion med konkurrenten Eurodan-huse.

Finansdirektør Mads Dehlsen (t.v.) og topchef Martin Ravn-Nielsen (t.h.), der har været direktør siden maj, hvor Karsten Rydder Pedersen stoppede. Foto: Gregers Thyco

Den svenske kapitalfond EQT arbejder i øjeblikket på at børsnotere typehusvirksomheden Huscompagniet på fondsbørsen i København.

Det skriver Berlingske, efter at have talt med en række kilder, som vurderer, at noteringen både kan ske i efteråret eller i 2021.

Hos kapitalfonden, der har ejet Huscompagniet siden 2015, ønsker landechef Mads Ditlevsen hverken at af- eller bekræfte, at en børsnotering er undervejs.

"Det er klart, at en børsnotering hele tiden har været en af mulighederne. Huscompagniet ligger i vores 2021-fond, og derfor skal der ske noget inden for de næste par år, men jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget konkret om timingen," siger Mads Ditlevsen.

Personaleskift

For Huscompagniet har 2020 været et begivenhedsrigt år. I oktober 2019 annoncerede typehusfirmaet, at man ville opkøbe konkurrenten Eurodan-huse. De planer blev sløjfet i juni, da konkurrencemyndighederne havde givet udtryk for, at fusionen ville være problematisk og havde lavet et udkast til en afgørelse, som ikke gik firmaernes vej.

På personalefronten har der også været store ændringer hos firmaet, som i maj sagde farvel til både formand Jens Due Olsen og topchef Karsten Rydder Pedersen, der stoppede med øjeblikkelig virkning.

"Jeg er stoppet. Man kan godt kalde det en fælles beslutning," sagde Karsten Rydder Pedersen tilbage i maj til EjendomsWatch.

Han blev erstattet af Martin Ravn-Nielsen, der indtil da havde været direktør i Danmark.

Som følge af tilbagegang har Huscompagniet trukket sig ud af det svenske og det tyske marked, der har gjort ondt på virksomhedens økonomi de seneste år. Det kommer til udtryk i 2019-regnskabet, der viste et overskud på 233.000 kr.

Til sammenligning har virksomheden haft trecifrede millionoverskud siden 2012.

Børsnoteret ejendomsinvestor mangedobler omsætning og indtjening

Huscompagniet lander ordre på 71 rækkehuse

Huscompagniet dropper opkøb af Eurodan-huse

Udenlandsk eventyr tynger Huscompagniet: "Fundamentet var ikke stærkt nok"

Huscompagniet vil sælge rækkehuse til investorer

Topchef i Huscompagniet stopper omgående: "Der er ikke nogen hard feelings"

Huscompagniet vinker farvel til Jens Due Olsen som formand

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier