Kontrakter med danske pensionskasser gør Newsec næststørst i Europa – målt på areal

Newsec Property Asset Management har landet en række store kontrakter i sidste kvartal – heriblandt Sampension og PKA i Danmark. De nye kontrakter betyder, at Newsec nu er den næststørste ejendomsforvalter i Europa, lyder det fra selskabet selv.
"Vi har nu muligheden for at tage store kunder ind og tilbyde dem noget unikt – en one-stop shop inden for property asset management,” siger Björn Lindeborg, chef for Newsec Property Asset Management. | Foto: PR
"Vi har nu muligheden for at tage store kunder ind og tilbyde dem noget unikt – en one-stop shop inden for property asset management,” siger Björn Lindeborg, chef for Newsec Property Asset Management. | Foto: PR
af Peter S. Mygind

Sidste kvartal bød på en række nye kontrakter for Newsec Property Asset Management, der tidligere hed Datea. Virksomheden har nu 40,5 millioner kvadratmeter under forvaltning, hvilket gør Newsec til den næststørste ejendomsforvalter i Europa, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Blandt de nye kunder er danske Sampension og PKA, der har underskrevet kontrakter, hvor Newsec dækker alle ydelser inden for ejendomsadministration, boligudlejning og driftsledelse.

”Vi besluttede os for at blive en ægte nordisk spiller, og denne strategi har gjort det muligt for os at vokse både organisk og gennem opkøb. Vi har nu muligheden for at tage store kunder ind og tilbyde dem noget unikt – en one-stop shop inden for property asset management,” siger Björn Lindeborg, chef for Newsec Property Asset Management i Norden og Baltikum, i meddelelsen.

Udover de to danske pensionskasser har Newsec også indgået en forvaltningsaftale med Aberdeen Standard Investments i Sverige, der dækker virksomhedens samlede ejendomsportefølje på 300.000 kvm samt tre nye aftaler i Finland for mere end 11.000 lejligheder.

Inden for ejendomsforvaltning er det svært at sætte lighedstegn mellem arealstørrelser og kontrakters værdi. Forvaltning af en avanceret bygning med mange forskellige lejere sker sædvanligvis til andre priser, end eksempelvis en kæmpemæssig lagerejendom med måske kun én lejer.

Newsec tager en bid af Deas' administratoropgave for PKA

Sampension leverer næsthøjeste afkast nogensinde – ejendomme bidrager positivt

PKA lander det højeste afkast nogensinde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også