EjendomsWatch

Dansk tegnestue vinder sygehus-opgave på 55.000 kvm i Norge

Arkitema Architects skal stå for at tegne et nyt akutsygehus i den norske by Hjelset.

Projektgruppen hos Arkitema Architects som skal stå bag det nye akutsygehus i den norske by Hjelset. | Foto: Arkitema Architects/PR

Det danske arkitektfirma Arkitema Architects har vundet opgaven med at tegne et nyt akutsygehus på 55.000 kvm i den lille norske by Hjelset, der ligger mellem Molde og Kristiansund.

Den norske tegnestue Ratio Arkitekter bliver underrådgiver på projektet, som har været undervejs i flere år, skriver Arkitema Architects i en pressemeddelelse.

Byggeriet hedder Akuttsjukehus Hjelset (ASH) og kommer til at ligge på en byggegrund ud til vandet.

Opgaven skal løses i et tæt samarbejde med totalentreprenøren Skanska, det offentlige Sykehusbygg samt den lokale sygehusorganisation Helse Møre og Romsdal, lyder det.

"Vi er stolte og taknemlige over, at Skanska har valgt os som samarbejdspartner til dette vigtige projekt for hele området, og vi er ydmyge over for det store arbejde, som allerede er gjort i projektet (...). Vi skal naturligvis videreføre de kvaliteter, som allerede ligger i projektet, og samtidig glæder vi os til at videreudvikle og i sidste ende realisere det nye sygehus på Hjelset sammen med hele teamet," udtaler Anne Guri Grimsby, som er partner og forretningsområdechef i Arkitema Architects.

Hvilket arkitektfirma, der har været med i udviklingen af de tidligere faser af projektet oplyses ikke, ligesom prisen på opgaven heller ikke nævnes.

Kort før jul vandt arkitektfirmaet en anden stor opgave i Norge. I Trondheim skal danskerne tegne en ny, bæredygtig stationsbygning i træ på 18.000 kvm.

Topchefen i Arkitema er færdig efter salg til Cowi

Dansk arkitektfirma skal tegne station på 18.000 kvm i Norge

Aart Architects jagter opkøb i Sverige

Hold på fem vinder arkitektkonkurrence med selvgroende havnemiljø

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 47: Ægte rødt – og dog

Kriseramte Dansk Folkeparti leverer i fravær af regeringens eget støtteparti flertallet til en aftale om flere billige boliger, som 85 ud af 179 mandater i Folketinget står uden for. Men ministeren mener alligevel, at der er tale om en bred aftale.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier