Home Erhverv i Roskilde får ny ejerkreds

Overdragelsen af ejerskabet sker som et led i et generationsskifte, oplyser mæglervirksomheden. Erhvervsmanden Hans Tønder Jensen er blandt de nye ejere og står fra årsskiftet i spidsen.
Den nye ejerkreds i Home Erhvervscenter Sjælland i Roskilde. Fra venstre: Mikkel Søby, Henrik Svane og Hans Tønder Jensen. | Foto: PR / Home Erhvervscenter Sjælland
Den nye ejerkreds i Home Erhvervscenter Sjælland i Roskilde. Fra venstre: Mikkel Søby, Henrik Svane og Hans Tønder Jensen. | Foto: PR / Home Erhvervscenter Sjælland

Mæglerkæden Homes erhvervcenter Sjælland i Roskilde har fået en ny ejerkreds bestående af erhvervsmanden Hans Tønder Jensen samt mæglere Mikkel Søby og Henrik Svane, der i forvejen er indehavere af flere Home Erhverv-afdelinger og som for godt et år siden overtog erhvervsdelen af Home-kæden fra Danske Bank.

Overdragelsen sker som et led i et planlagt generationsskifte, hvor den tidligere ejer Torben Engholm træder ud af virksomheden, oplyser Home i en pressemeddelelse mandag.

"I takt med de stigende priser og faldende afkastkrav på ejendomme i København søger investorerne i højere grad mod provinsbyerne på Sjælland. Det gør markedet interessant i en række byer," udtaler partner Hans Tønder Jensen, der blandt andet tidligere har været finansdirektør for lampevirksomheden Hesalight, i meddelelsen.

Home Erhvervscenter Sjælland, der har base i Roskilde, er en del af et regionalt netværk af boligmæglere, banker og finanseringsinstitutter i området.

"Vi bor i et område af Danmark med enormt udviklingspotentiale. Jeg vil gerne involvere mig i byudviklingen i de større byer i vores dækningsområde og indgå i relevante samarbejder med ejere af ejendomme og andre interessenter," udtaler Hans Tønder Jensen.

Finanskvinde vender tilbage til livet som ejendomsmægler hos Home-kæde

Danbolig hyrer mægler fra tv i bolig-offensiv

Mægler: Udviklingsområder i Skanderborg oplever kraftig vækst

Home Erhverv skifter ud på ejersiden i Aarhus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også