Niras spår afmatning efter rekordomsætning

Både omsætning og resultat slog rekord i 2018, men forventninger om afmatning kan allerede ses i markedet, siger topchef til Børsen.
Carsten Toft Boesen, adm. direktør i Niras. | Foto: PR.
Carsten Toft Boesen, adm. direktør i Niras. | Foto: PR.

Det rådgivende ingeniørfirma Niras slår alle rekorder både på omsætning og resultat i 2018-regnskabet, men der er udsigt til lavere aktivitet i de kommende år, siger topchefen til Børsen.

"Det har længe kørt meget stærkt inden for byggeriet. Alle tænker, at byggeriet vil flade ud og gå ned. Bare den forventning kan man godt se i markedet," siger Carsten Toft Boesen, adm. direktør i Niras, til avisen.

Niras' omsætning lander på 2,2 mia. kr. mod 2,1 mia. kr. i 2017, mens resultatet af den primære drift i samme periode er øget fra 39 mio. kr. til 47 mio. kr.

Ingeniørfirmaet venter dog ikke en drastisk nedgang, og ledelsen regner med at kunne gøre overskudsgraden endnu bedre i 2019, skriver Børsen.

Også de øvrige store ingeniørselskaber Rambøll, Cowi, Sweco Danmark og Moe har realiseret rekordomsætninger i 2018. Hos førstnævnte, Rambøll, var historien dog en smule mere negativ, da toplinjen ganske vist slog rekorder, men driftsresultatet lå under forventningerne.

Hipster-hotel i Aarhus skal bygges af lokale kræfter

Sweco er klar til flere opkøb for at øge væksten

Niras-direktør: "Jeg ville nok være tilbageholdende med at købe så stort et arkitektfirma"

Niras lugter guld i Sverige - vil fordoble omsætning og arbejdsstyrke 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også