EjendomsWatch

Højhusrådgivere fra New York åbner kontor i København

Ingeniørfirmaet Thornton Tomasetti med over 1200 ansatte udvider sin tilstedeværelse i Europa, hvor valget er faldet på København. Selskabet vil kapre højhusprojekter i hovedstaden.

New York City. Foto: AP/Ritzau Scanpix

Det skorter ikke med høje, berømte silhuetter i ingeniørfirmaet Thornton Tomasettis byggeportefølje.

Det New York-baserede selskab har været med til at opføre ikoniske bygninger i USA som Chrysler Building i New York, United States Capitol i Washington, mens man i Saudi-Arabien står bag verdens hidtil højeste skyskraber Jeddah Tower, der er under konstruktion.

Nu har ingeniørfirmaet med over 1200 ansatte og 40 kontorer rundt om i verden besluttet at udvide sin tilstedeværelse i Europa – og ud af de mange lande på Europas landkort er selskabets pegefinger endt på København i Danmark.

"Vi har et mangeårigt forhold til internationale og lokale arkitekter i Danmark. Disse muligheder kombineret med usikkerheden omkring Brexit indikerede, at det var på tide at etablere en mere permanent tilstedeværelse inden for EU, hvor København var det naturlige valg," udtaler Les Powstawa, direktør for Thornton Tomasetti europæiske hovedkontor i London, ifølge en pressemeddelelse fra interesseorganisationen Copenhagen Capacity, der har assisteret Thornton Tomasseti i beslutningsprocessen.

At valget faldt på det lille, rød-hvide land i Norden, er der flere grunde til, skriver Copenhagen Capacity.

For det første samarbejder Thornton Tomasetti allerede med flere danske arkitektvirksomheder som Big, Henning Larsen, 3xN og Steensen Varmning. Herudover mener Thornton Tomasetti, at København har brug for et ingeniørfirma, som kan bygge højhuse. På nuværende tidpunkt er der nemlig 44 højhusprojekter på vej i hovedstaden, og det efterlader et hul i markedet til selskabet, som netop er verdenskendt for sine mange højhuse, lyder det.

Ingeniørfirmaet har ifølge sin hjemmeside ikke bare været med til at bygge højhuse rundt om i USA, men også i lande som Malaysia, Kina, Vietnam og Sydkorea.

20171222-075658-3-1666x1000we.jpg

Skorstensrøg gør toppen af nyt højhus på Postgrunden ubeboelig

Bestseller vil bygge Danmarks højeste højhus

Ny planchef i København: Højhuse er en del af byen

100 meter højt prestigebyggeri i Aarhus får grønt lys fra politikere

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier