EjendomsWatch

Ni udnævnelser hos Arkitema Architects

Ny seniorpartner, fire partnere og fire associerede partnere skyder det nye år i gang hos Arkitema, der 1. februar flytter kontoret i København til Carlsberg Byen.

Gruppen af danske medarbejdere, der nu træder ind i partnerkredsen hos Arkitema (fra venstre): Mette Julie Skibsholt, Søren Haugsted, Thomas Birkkjær, Mette Baarup og Håkan Sandhagen. | Foto: PR

Arkitektvirksomheden Arkitema Architects udvider sin partnerkreds med hele ni nye udnævnelser, oplyser virksomheden, der har over 500 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmö.

Konkurrence- og udviklingsleder i Arkitema Thomas Birkkjær bliver seniorpartner og skal være med til at sikre Arkitemas fremtidige profil, fremgår det.

Derudover er tre associerede partnere udnævnt til partnere: Forretningsområdecheferne Mette Julie Skibsholt og Søren Haugsted samt segmentchef Håkan Sandhagen. Desuden er Arkitemas konkurrencegruppeleder i Aarhus, Mette Baarup, udnævnt som ny associeret partner, fremgår det.

I Sverige er Kristina Peters udnævnt til partner, mens Viktor Ahnfelt og Eric Engström er udnævnt som associerede partnere.

Arkitemas samlede partnerkreds udgøres herefter af seniorpartnere Jørgen Bach, Peter Hartmann Berg, Wilhelm Berner-Nielsen, Thomas Birkkjær, Thomas Carstens, Glenn Elmbæk, Per Fischer, Ola Göransson, Dorthe Keis, Kim Risager, Poul Schülein, Anne Guri Grimsby og Aasmund Bjørnstad.

Følgende har titel af partner: Anders Halgren, Kristina Peters, Mette Julie Skibsholt, Håkan Sandhagen og Søren Haugsted, mens kredsen af associerede partnere udgøres af Mette Baarup, Eric Engström, Viktor Ahnfelt, Emil Carstens, Birgitte Gade Ernst, Carsten Jensen og Heidi Hjort Thuesen.

Arkitema Architects blev grundlagt i Aarhus i 1969 og er efter eget udsagn Skandinaviens femtestørste og Danmarks største arkitektvirksomhed.

Minister: OPP-løsninger giver mest byggeri for skatteborgernes penge

Byggeboom fyrer op under arkitekters økonomiske optur 

Arkitema bliver rådgiver for staten i to år mere

Mere fra EjendomsWatch

Her er de seneste tinglyste ejendomshandler

Lokal udviklers køb af Svendborg-ejendom optræder på dagens liste. Oversigten over de i alt to handler bringes i samarbejde med dataplatformen Resights og omfatter tinglyste ejendomshandler i Danmark på over 10 mio. kr.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier