Kolding-højhus lader vente på sig

Selvom byggestarten er udskudt i forhold til de oprindelige planer, så holder Bjert Invest fast i, at de vil bygge Kolding Sky. Projektudvikleren ønsker dog ikke at oplyse, hvor mange lejligheder, der er solgt i projektet.
Foto: Arkitema
Foto: Arkitema

Byggeriet af Kolding Sky går i gang "hurtigst muligt", lyder det fra Bjert Invest — bygherren bag det 19 etager høje boligprojekt. Det skriver Jydskevestkysten.

I foråret bad Bjert Invest om, at Kolding Kommune ændrede lokalplanen, så man kunne sløjfe kravet om at bygge en parkeringskælder på tre etager op ad Kolding Sku. Sagen endte i byrådet, hvor et flertal besluttede at ændre lokalplanen, så Bjert Invest i stedet kan anlægge 56 parkeringspladser i terræn. Dermed burde det samlede projekt bliver nemmere at realisere.

"Vi har gang i nogle gode ting. Vi mener, det er et godt projekt og arbejder fokuseret med at realisere Kolding Sky. Det bliver også understreget af, at vi har forespurgt kommunen om en ny lokalplan, og den er vi selvfølgelig glade for er kommet på plads. Projektet går stille og roligt frem, men et projekt af den størrelse bliver heller ikke færdigt hen over natten. Vi tror på det," siger Martin Jensen, adm. direktør i Bjert Invest, til Jydskevestkysten.

Antallet af solgte ejerlejligheder i projektet er afgørende for, hvornår Bjert Invest tør gå i gang med Kolding Sky. Martin Jensen vil dog ikke svare Jydskevestkysten på, hvor langt man er nået i den proces.

Investor bag Kolding Sky hiver i nødbremsen

Ejendomsinvestor spotter nye forretningsmuligheder med 220 km i timen

Pensionskasse sælger tidligere universitetsejendom på 10.000 kvadratmeter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også