Stort boligprojekt tæt på lystbådehavn er sat til salg

Byggegrund i Kolding med mulighed for at bygge 140 lejligheder i op til 15 etager er kommet på markedet, der frøs efter finanskrisen. Nu håber ejerne, at de i andet halvår af 2017 kan finde en køber, som kan løfte det store projekt.
I 2007 købte Hoffmann Ejendomme byggegrunden af Kolding Kommune lige bag lystbådehavnen på sydsiden af Kolding Fjord. | Foto: PR
I 2007 købte Hoffmann Ejendomme byggegrunden af Kolding Kommune lige bag lystbådehavnen på sydsiden af Kolding Fjord. | Foto: PR

Entreprenørkoncernen Hoffmann sat en byggegrund i Kolding til salg for 49 mio. kr., skriver Jydskevestkysten. Hoffmann besluttede i 2009, at koncernen ikke selv vil projektudvikle, men i stedet koncentrere kræfterne om entrepriseafdelingen i Danmark. Og grunden i Kolding er en af sidste, som Hoffman Ejendomme ejer i Danmark

"Vi håber, at vi kan sætte os ned med et selskab efter sommerferien. Vi håber, at vi kan få noget på plads i tredje kvartal. Men vi ved det ikke. Men vi har ambitioner om, at der skal ske noget. Vi ved, at tingene kan gå hurtigt i Danmark, og det her projekt har en god kvalitet. Det er en attraktiv grund, så kan vi finde den rigtige pris, så plejer tingene at gå hurtigt," siger Peter Hedegaard, ejendomsdirektør i norske Veidekke, der ejer Hoffmann, til Jydskeveskysten.

I 2007 købte ejendomsselskabet Hoffmann Ejendomme byggegrunden for 47 mio. kr. af Kolding Kommune på Skamlingvejen lige bag lystbådehavnen. Ambitionen var at opføre cirka 100 eksklusive lejligheder tæt på fjorden, men kort efter ramte finanskrisen og lagde projektet dødt.

Siden har ejerne forsøgt at puste liv i projektet i flere omgange, blandt andet sammen med andre samarbejdspartnere, men altså uden held. Den gældende lokalplan blev vedtaget i slutningen af 2008, og baner vejen for op til 140 boliger i en række tårne i op til 15 etager.

Han bygger højt, lavt og mod fjorden: "Kolding er verdens navle"

Outlet-planer i Kolding nærmer sig afklaring

Domea skal bygge for 166 mio. kr. i Kolding

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også