Direktør i Aarhus Letbane kendte til fejl og mangler

Det har igennem længere tid stået klart for direktøren i Aarhus Letbane, Claus Rehfeld Moshøj, at der var fejl og mangler ved letbanen. "Jeg havde håbet og forventet, at vi kunne få lov at køre med nogle skærpede vilkår," lyder det fra direktøren.
Foto: PR
Foto: PR
AF RITZAU

Direktøren i Aarhus Letbane har i længere tid vidst, at der var fejl og mangler med letbanen. 

Men alligevel regnede Claus Rehfeld Moshøj på ingen måder med, at Trafikstyrelsen i sidste sekund ville afvise åbningen af letbanen, der var sat til at finde sted lørdag. 

"Jeg havde håbet og forventet, at vi kunne få lov at køre med nogle skærpede vilkår. For jeg anerkender til fulde, at der er fejl og mangler i det grundlag, vi står og kigger på."

"Jeg havde en forventning om, at vi kunne finde en løsning, hvorpå vi kunne få lov til at køre under nogle givne vilkår, og det har jeg så fået endegyldigt slået fast i dag, at det kan jeg ikke," siger han. 

Fredag aften har letbanens bestyrelse meddelt, at Trafikstyrelsen har afvist at lade letbanen køre lørdag. 

Allerede for seks uger siden har direktør Claus Rehfeld Moshø rykket underleverandøren Keolis, fordi den ikke levede op til styrelsens krav. 

Men han forventede til det sidste, at leverandøren ville nå at leve op til kravene. 

"Lige nu er jeg dybt ulykkelig over, at den gave jeg havde glædet mig til at aflevere i morgen, at det kommer jeg ikke til."

"Så må jeg op på hesten igen og se og få det her gjort klar, så vi kan komme ud og køre snart. For vi er klar til at komme ud at køre," siger han.

Juridisk og økonomisk efterspil

Direktøren mener ikke, at det var forkert at fastlægge en dato for åbningen, inden Trafikstyrelsens tilladelse var gået igennem. 

"Det er en balance. Den tid der er, den bliver brugt. Det siger al erfaring."

"På et eller andet tidspunkt, så må man beslutte sig for, hvornår er det, vi åbner. Fordi så er det den dato, vi arbejder med," siger han. 

Claus Rehfeld Moshø oplyser, at der vil komme et juridisk og økonomisk efterspil, men at han ikke kan komme det nærmere endnu.

Han fortæller også, at han håber letbanen "snart" vil kunne køre, men han kan ikke komme med det eksakte tidspunkt. 

Trafikstyrelsen har afvist godkendelsen af letbanen af to årsager. 

Dels afviser styrelsen en uvildig bisidders vurdering af, at Aarhus Letbane lever op til kravene om fremtidig vedligehold. Aarhus Letbane kan derfor ikke godkendes som forvalter af Letbanen. 

Dels er Trafikstyrelsen ikke tilfreds med dokumentationen af det sikkerhedsarbejde, som letbanens operatør, Keolis, har udført.

 Styrelse aflyser åbning af Aarhus Letbane i sidste øjeblik 

 Højere grundpriser skal finansiere mere letbane i Aarhus

 Aarhus-direktør: "Vi er 100 år efter udviklingen i København"  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også