Udbudssejre fylder Skou Gruppens pipeline

Skou Gruppen vinder tre byggesager i Storkøbenhavn for flere hundrede millioner. Entreprenørvirksomheden forventer derfor et godt år samt et godt udgangspunkt for 2018.
Martin Skou Heidemann, direktør hos Skou Gruppen. | Foto: Niels Hougaard/Polfoto
Martin Skou Heidemann, direktør hos Skou Gruppen. | Foto: Niels Hougaard/Polfoto

Hen over sommeren har Skou Gruppen vundet tre nye renoveringssager som hovedentrepriser i Storkøbenhavn, skriver entreprenørvirksomheden i en pressemeddelelse.

Arbejdet med de tre opgaver på henholdsvis kontorbygninger, en skole og boligblokke er allerede gået i gang. Derfor glæder Martin Skou Heidemann, direktør hos Skou Gruppen, sig over, at virksomhedens nye regnskabsår, der begynder 1. oktober 2017, kommer rigtig godt fra start.

"Vores mål er som udgangspunkt ikke vækst, men at sikre, at vi forbliver en mellemstor entreprenør med en stabil og sund forretning, der vinder spændende byggesager og tiltrækker dygtige medarbejdere. En god overskudsgrad, som vi har haft de forrige år, kan vi kun sikre, hvis vi også leverer høj kvalitet i de byggesager, vi udfører. Derfor er det vores hovedfokus i hele virksomheden, også selvom vi har travlt," siger Martin Skou Heidemann.

Skole på Østbro

En af byggesagerne udfører Skou Gruppen for Københavns Kommune, der er bygherre. Kildevældsskolen på Bellmansgade på Østerbro skal helhedsrenoveres over de næste to år, mens skolen er i brug. For blandt andet at kunne rumme skolens fritidsordning for 300 børn, skal dele af skolen ombygges. Desuden skal der opføres en tilbygning til skolen, som i fremtiden skal huse bydelens nye kulturcenter – Kulturcenter Kildevæld. 

Skou Gruppens kontraktsum er på 99 mio. kr. Projektet på Kildevældsskolen bliver derfor til dato virksomhedens næststørste entreprise i Skou Gruppens 17-årige historie. Kant Arkitekter er rådgiver på projektet.

Kontorejendom for PKA

På Kongevejen i Virum er Skou Gruppens håndværkere allerede godt i gang med at ombygge flere store kontorbygninger på kort tid. Den 10.000 kvm store og gamle tobaksfabrik, Hirschsprung Hus, skal i slutningen af 2017 stå indflytningsklar som NNE's nye domicil. Skou Gruppen udfører ombygningen i hovedentreprise for bygherre PKA.

Boligblokke i Brøndbyvester

I Brøndbyvester skal Tranehavens 15 boligblokke, som er opført i 1958, renoveres. Bygningernes tag er nedslidt, og derfor skal der lægges ny tagstensbelægning og etableres fast undertag. Samtidig isoleres lofter, ligesom alle gavle efterisoleres udvendigt.

Skou Gruppen udfører renoveringen i hovedentreprise for boligorganisationen Tranemosegård, afd. 44 Tranehaven til en entreprisesum på 41 mio. kr. Vilhelm Lauritzen Arkitekter er totalrådgiver på projektet, hvor også Kullegaard Arkitekter og Orbicon Rådgivende Ingeniører er med som underrådgivere. Renoveringen forventes afsluttet efteråret 2018.

Skou Gruppen etablerer entrepriseselskab

Fremstormende Skou Gruppen stopper vækstjagten

Skou Gruppen på vej mod rekordår efter frifindelse

En håndværkerfortælling

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også