Udvikler: Stærk interesse for københavnsk liebhaveri

Københavnske luksuslejligheder er populære, prisen er gået op de sidste par år og vil fortsætte med det. Det forudsiger udviklingsdirektør i udvikleren Gefion Group Henrik Nissen til Børsen onsdag.
Erhvervsfolk går sammen om velhaverprojekt i København
"Markedet for luksusboliger med kvadratmeterpriser fra 50.000 op til 120.000 har været stærkt voksende over de sidste fire år, og det forventes også at fortsætte i hvert fald de næste to år," siger han til avisen.
Udmeldelsen kommer i forbindelse med, at Pensam og amerikanske Lotus Equity Groups byggeri af luksuslejligheder i Amaliegaarden, ved siden af dronningens Amalienborg, er påbegyndt - et projekt, EjendomsWatch tidligere har omtalt.
Pensam investerer i prestigeprojekt til 300 mio. kr.
Skou Gruppen konverterer Pensams prestigeprojekt
Henrik Nissen ser kvadratmeterpriserne omkring Amaliegade i København være gået fra at ligge på 40-45.000 kr. per kvm for fire år siden til i dag at blive handlet på den dyre side af 100.000 kr. per. kvm.